Velkommen til min hjemmeside

Min mors erindringer

Else Margrethe Jepsen - født Hansen 1922-2015

Tørvemosen Nr. Vedby 1947

Ung pige på Gaabense Færgegaard i 1939-1940

 

Nøjagtig den 9. november 1939 tiltrådte jeg som ung pige på Gaabense Færgegaard, hvor jeg skulle afløse Helga, den daværende pige. Næste dag var Mortens aften, hvor der skulle steges en vildand, hvilket jeg ikke havde prøvet før. Efter anvisninger fra Johanne Rasmussen, der lå inde i soveværelset, fordi hun altid havde dårlig mave, lykkedes det at få anden stegt. Mogens Rasmussen kom ud i køkkenet og sagde:"det slap du godt fra."

 

Inden min tiltrædelse havde jeg været pige hos Johanne Brasen i to år og fru Rasmussen havde spurgt Johanne Brasen om jeg kunne komme på Færgegaarden.

 

Borttagstensgaard Orehoved 1940

 

Mine forældre (Johanne og Karl Hansen, Vaalse) havde arbejdet på en gård i Ø. Kippinge i deres ungdom og mente, at det var en god plads for mig. På min første arbejdsdag, den 1. november 1939 i Ø. Kippinge, blev jeg sendt ud i roerne med kittel og træsko på, idet mine ejendele endnu ikke var ankommet. Min far ringede og spurgte om alt var i orden, men da han hørte at jeg var i roerne, blev han meget fortørnet og sagde til fruen, at de jo havde aftalt jeg skulle lære husholdning. Da jeg kom hjem fra roerne pakkede jeg mine ting og cyklede hjem igen.

 

Nu hørte Johanne Brasen om dette og ringede til Færgegaarden, hvor jeg så kunne starte med lidt forsinkelse.

Guldbryllup Niels og Stine Brasen på Falstria 1940

 

Inden jeg forlod min plads hos Brasen's (Borttagstensgaard i Orehoved) var det en betingelse, at jeg havde fri på Johanne's forældres guldbryllupsdag den 10. januar 1940. Stine og Niels Brasen holdt stor fest på "Falstria", hvor deres søn, Thorkild, var restauratør sammen med søsteren, Johanne. Mit arbejde var den dag at være frisør for Stine, hun havde ikke så meget hår og det skulle jeg ordne tre gange, morgen, middag og aften.

 

I min plads hos Brasen's skulle jeg hver anden søndag hjælpe til på "Falstria" med servering og i køkkenet. Piger og karle spillede kort om aftenen med Niels og Stine Brasen.

 

Falstria 1938

 

Der var fire karle på Færgegaarden med hver sit spand heste.

 

Forkarl Aage Jepsen, andenkarl Oskar Mortensen, karl Jens Madsen og "Lille Hans" (Hans Nielsen fra Gundslev.)

Lille Hans havde kun en hest.

Forkarl Aage Jepsen høst 1939

 

Karlene havde værelser i den længe nærmest staldene og hvor vægten var. Vægten blev brugt til at veje bl.a. roer på, og så skulle man gå ind i bygningen og læse hvad det vejede. Lille Hans boede i værelset til venstre for afvejningen. En trappe gik ovenpå, hvor forkarlen havde værelset i gavlen med udsigt til broen og de to andre værelser bagved.

 

Mellem Færgehuset og Rejsestalden var der en Smedje. Rejsestalden var opført 1846 som hestestald til brug for vognene, der kørte til og fra færgerne. Senere blev den til møllerum og til sidst stod den tom. Smedjen var revet ned før 1939.

Det gamle Færgehus - Maleri 1960

 

I Færgehuset boede fodermesteren med sin familie. Det var Esther og Evald Jensen med deres to sønner, Vagn og Erland.

 

Esther holdt karleværelserne og hjalp til med hovedrengøring og vask hos familien Rasmussen samt var hushjælp hos Marie Rasmussen en gang om ugen.

 

Gaabense Færgegaard med det gamle Færgehus 1937

 

Hos familien Rasmussen boede Rasmus og Johanne Rasmussen

samt deres søn Ole Rasmussen i den lange midterste længe, med udgang til gårdsplads og udsigt til broen og Gaabense bugten.

 

Marie Rasmussen (faster) var søster til Rasmus og boede for sig selv i den sydlige længe med udgang til havestuen. Mogens Rasmussen, som var bror til Rasmus, havde sin lejlighed i det gamle posthus.

 

Der var 48 rum på Færgegaarden. Alle fik hovedrengøring 2 gange årligt, også dem der ikke blev brugt. Der var ridset autografer på vinduesruderne fra fortidens rejsende med færgerne.

 

Gaabense Færgegaard 2004

 

Værelser til piger og karle var kolde, uden mulighed for opvarmning, der var en håndvask med koldt vand.

For karlenes vedkommende foregik toiletbesøg i staldene.

Pigerne skulle udenfor, langt nede i haven, ca. 100 m fra gården. Der var et firkantet træskur med brædt og avispapir til at tørre sig på. Brædtet blev renskuret jævnligt og spanden tømt af karlene.

 

Haven blev passet af en karl eller havemand. Der var grøntsager, mange bær og frugter som blev brugt i husholdningen.

 

Den daglige rengøring var at rede senge, tørre støv af, feje og vaske gulve. Der var særlig rengøring i køkkenet hver anden lørdag, hvor komfuret skulle være pudset overalt og gulvet vasket. Ved hovedrengøring og vask kom fodermesterens kone og hjalp til.

 

Der blev slagtet gris, hanekyllinger og ænder hvert år. Det var karlene der pillede fjerene af fjerkræet og pigerne der skar op og skyllede. Slagter Bruun fra Nr. Alslev kom og hentede ko eller kalv, når der skulle slagtes, og der blev leveret det kød tilbage som skulle bruges på gården.

 

I min tid var der næsten aldrig gæster på Færgegaarden. Det var mest (faster) Marie Rasmussen og det foregik i hendes lejlighed. Det var så fodermesterens kone, Esther, der lavede mad.

 

Kosten en hverdag: kl. 8 om morgenen havregrød og mælk, 4 stykker smørrebrød, 1 stykke franskbrød med ost og kaffe. Hvis folkene var hjemme var der formiddagskaffe. Var der meget strengt arbejde, f.eks. høst, blev kaffen bragt ud, både formiddag og eftermiddag. Kl. 12 var der 1 ret varm mad og grød. Kl. 17,30 var der smørrebrød, kærnemælk, eventuelt lune rester fra middagen. Om aftenen var der kaffe i folkenes spisestue. Hver lørdag var der en særlig specialitet til middagsmad, og det var øllebrød og pandekager. Det var Ole Rasmussens livret og blev serveret hele hans liv på gården. Der blev serveret fisk 1 gang om ugen. Søndag var der lidt ekstra til middagsmad, f.eks. kyllingesteg, stegt ål, bøf, oksesteg.

 

Selv om karlene havde fri om søndagen fik de deres kost på gården, det var jo en del af deres løn. Der var dog altid en karl der havde søndagsarbejde, idet hestene skulle passes. Fodermesteren tog sig af kostalden.

Hans Nielsen

 

Hans Nielsen fra Gundslev, aldrig kaldet andet end "Lille Hans," er et kapitel for sig i Færgegaardens historie.

 

Hans var altmuligmand, passede får og høns og levede sit liv på Færgegaarden indtil han kom på Orehoved Alderdomshjem.

 

Han gik i det samme tøj altid, sommer og vinter, det var et blåt sæt arbejdstøj, bukser og jakke, gummistøvler og kasket, ingen strømper. Men vasket blev han aldrig og heller ikke tøjet. Det kunne selvfølgelig både ses og lugtes. Når overdelen på gummistøvlerne kun hang sammen med sålen omkring hælen kom der en svubbende lyd, så det var altid muligt at lytte eller lugte sig til når Lille Hans kom, også når det var mørkt.

 

Der blev jævnligt udleveret nyt arbejdstøj og undertøj til Hans, men det tog han bare ovenpå det gamle. Når sengetøjet skulle skiftes måtte både madras og dyner brændes af, der var en ulidelig stank. Til juleaften blev Hans altid budt ind i stuen til spisning med alvorligt påbud om, at nu skulle han tage det nyrene tøj på og det gjorde han.

 

Ingen Færgegaard og Gaabense uden Lille Hans, som jo både var en dygtig og venlig mand og meget hjælpsom. En personlighed med sin egen mening. Hans var dygtig til at passe børn og en god hjælper for et senere fodermesterpar, Sara og Verner Friis Hansen, som havde fem børn.

 

Også Gaabensefærgerne havde glæde af ham, for når der var noget galt med maskineriet og de ansatte ikke kunne klare det, så kom der bud efter Hans og han kunne få det til at køre.

 

Lille Hans levede sine ældre dage på alderdomshjemmet og hans skikkelse manglede i Gaabense.

 

En dag kom han gående på besøg, nyvasket i rent tøj og var ukendelig, men han blev glad for sit liv på hjemmet og de var glade for ham, han kunne hjælpe med mange ting og passe haven.

 

 

Agnes Kamilla Marie Nielsen

 

En anden personlighed var "Kamilla" som var født i Vester Tirsted i 1882.

 

Hun havde været gift og havde børn, men de havde smidt hende ud og ville ikke kendes ved hende. Nu gik hun på landevejen, først sammen med en mand med slibebør og en ged foran samt en lille hund. Manden hjalp til hvor gårdene kunne bruge ham og Kamilla tiggede, bl.a. tøj, som hun senere solgte og så solgte hun snørebånd, hårspænder, sikkerhedsnåle og lignende. Senere gik Kamilla alene, uden mand og slibebør, hun var en stor kraftig kvinde, møgbeskidt og med en meget grov mund.

 

Der er skrevet en masse om Kamilla, hun gik på vejene på Lolland og Falster og på Sjælland er hun også kendt.

 

På Færgegaarden blev Kamilla anvist en boks i stalden hun kunne sove i om vinteren. Hun kunne også hente mad i køkkenet og fik madpakke med, men ind kom hun aldrig. Når Kamilla fik stegt ål tog hun ålebenene med sig, dem skulle hun have næste dag.

 

Hvis Kamilla havde sovet i en hesteboks ville hestene ikke være i boksen bagefter, selv om der var gjort rent efter hende. Om sommeren sov Kamilla bag ved Færgegaardens magasin. Når hun vågnede om morgenen og skulle sit toiletbesøg, foregik det på den måde, at hun stillede sig op og rystede kroppen til hun havde besørget, så var det overstået. Det var en kendt sag, at Kamilla ikke havde underbukser på, så der var en sværm af børn efter hende, som dels var bange for hende og dels var interesseret i at se hvordan hun besørgede i grøftekanten.

 

Kamilla døde i Vordingborg i 1950.

Færgegaardens ejendomme i Gaabense i 1940:

 

Færgehuset

Hvor der altid boende en fodermesterfamilie. Efter køerne var solgt blev det lejet ud, bl.a. til fisker Børge Jensen og hans kone Grethe.

 

Gaabense Strandvej 45

Blev bygget som købmandsforretning af en købmand fra Stubbekøbing. Da købmandsforretningen lukkede ca. 20 år efter, købte Færgegaarden ejendommen og brugte den til udlejning til ansatte og andre. Den blev solgt ca. 1960 til privat beboelse.

 

Gaabense Strandvej 47

Hestestald til købmandsforretningen, altid kaldet lokomotivet, fordi huset havde to skorstene. Blev udlejet som nr. 45 og solgt til privat beboelse ca. 1960.

 

Gaabense Strandvej 49

Magasin til købmandsforretningen. Blev senere brugt til opbevaring af gamle køretøjer og maskiner. Blev revet ned ca. 1985 og grunden solgt til privat beboelse.

 

Gaabense Strandvej 51-53-55-57

De to sammenbyggede færgekarlehuse var bygget af Færgegaarden til brug for færgekarlene. Efter jernbanen blev åbnet i Orehoved i 1872, blev alle færgekarlene afskediget og måtte fraflytte husene. Husene blev lejet ud og efterhånden solgt til privat beboelse.

 

Alle ovennævnte ejendomme er beskrevet med foto under artiklen "Det gamle Gaabense."

Else og Aage Jepsen udfor "Lokomotivet" januar 1941

 

Det var en god plads at være pige på Færgegaarden, der var megen frihed, bl.a. to timer hver eftermiddag, som jeg kunne bruge til mig selv.

 

I første omgang blev min tid på Færgegaarden kort, idet jeg blev

gift i 1940 og etablerede min egen familie på et lille parcelliststed beliggende bagved Falstria.

 

Men forbindelsen blev holdt vedlige, idet jeg deltog i hovedrengøringen og ved arbejde i roemarkerne.

 

Senere da Ole Rasmussen blev gift med Ellen, fik jeg meget kontakt med Færgegaarden igen og hjalp til ved gæstebud, afholdelse af jagter og rengøring. Efter jeg selv blev enke i 1972 fik vi meget selskabelighed sammen, hvor Ole om aftenen fortalte om gamle dage og hele Færgegaardens historie. Ole havde et skrivebord fyldt med gamle papirer, som ingen andre måtte komme i nærheden af, der måtte hverken tørres støv af eller sættes blomster.

 

Desværre blev Ellen Rasmussen syg og boede de sidste 4-5 år på Nr. Alslev plejehjem. Jeg mistede kontakten med hende, idet hun ikke kunne tale. Ole orienterede mig om forløbet. Hver dag i disse år kørte han til Nr. Alslev og drak eftermiddagskaffe sammen med Ellen og kørte en lille tur i bilen. Som Ole selv formulerede det:

"Jeg fortæller og Mutter lytter." Ellen blev altid omtalt som "Mutter."

Ellen døde 26. april 2000 og Ole 9. november 2000. De ligger begge begravet på Færgegaardens slægtsgravsted på Gyldenbjerg kirkegård.

 

Som det ses af nedenstående foto kunne det være et ret stort gæstebud, når familien blev samlet. Billedet er fra 1970 og udlånt af familien Schnack/Jelsbak.

 

 

Fra venstre er nr. 3 Ole Rasmussen

Nr. 6 Mogens Rasmussen

Nr. 8 Ellen Rasmussen

 

 

 

Erindringerne er fortalt 7. marts 2012 af Else Margrethe Jepsen

(1922-2015) til Margit Hansen (datter)

 

 

Foto Svend Jørgensen, Gaabense Færgegaard, Historisk Samfund for Lolland Falster 1932.

Øvrige foto private, hvis intet andet er nævnt.

 

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Margit Hansen