Velkommen til min hjemmeside

Min Fars biografi

Biografi over Aage Bernhard Jepsen

Desværre fik jeg ikke spurgt min far om hans liv og levnedsløb, medens han levede.

Derfor må jeg nu skrive hans biografi ud fra min hukommelse og de fakta og foto, som jeg har arvet.

 

Jeg vil benævne Aage Bernhard Jepsen som min far i biografien.

Letmatros 6 år

Aage Bernhard Jepsen, født 27. marts 1913, Fiskebæk i Skelby sogn, Sydfalster.

 

Forældre Karl og Olivia Jepsen, som boede lige overfor Staureby kornmagasin ved Staureby Strandvej.

 

Staureby kornmagasin ligger på den gamle landevej til Gedser og blev opført netop på dette sted, fordi det var praktisk for jordene omkring Gedsergaard. Her blev opmagasineret korn som blev afskibet fra Staureby Strand. Først langt senere blev Gedsergaardbroen anlagt.

 

Karl var født i Staureby og havde været mejerist på Fiskebæk mejeri. I 1913 blev han kusk på Staureby kornmagasin.

 

Olivia var født på Nissegaarden i Orehoved.

 

Karl og Olivia havde hvert år feriebørn fra København og der var to brødre som kom hvert år, Willy og Hans Bernhard Geist, Godsbanegade, København. Hans Bernhard kom ud at sejle med skoleskibet Georg Stage, som han forlod som nr. 1 med præmie. Derefter blev han letmatros på en norsk bark, Oknaye, og på hans første tur faldt han ned fra riggen og blev slået ihjel på stedet.

Hans mor, Rosa Geist, skriver om dødsfaldet i et brev til Olivia 14. oktober 2012.

 

Min far blev døbt i Skelby kirke, hvor navnet Bernhard er til minde om denne dreng.

 

I 1914 flyttede familien til Orehoved og havde et lille parcelliststed på Gyldenbjergvej ved baneoverskæringen.

Orehoved 1924 Sigrid, Olivia, Karl og Aage

Min far gik i skole i Nyskolen, Orehoved under lærer Prior Larsen ca. 1922

Det var et godt hjem, min far havde, og der var senere i livet et godt sammenhold mellem de fem søskende, Johanne, Peter, Hans, Aage og Sigrid.

 

I 1925 døde Olivia meget pludseligt, hun blev syg 22. december og døde som 45 årig 27. december, på sin 24 års bryllupsdag. Lægen sagde, at det var lungebetændelse, men Olivia havde ikke været ved bevidsthed under sygdomsforløbet. De store søskende var væk fra hjemmet, så der var kun min far og Sigrid tilbage. Det blev så min far der skulle finde hestekøretøjet frem og hente lægen og idet de trådte ind i soveværelset, udåndede Olivia.Det blev en meget stor sorg som familien bar på resten af deres liv. Begravelsen måtte foregå uden de to ældre sønner, idet de var sømænd og var med skibet i London. Min far var dengang 12 år og lillesøsteren 6 år.

 

Men tilbage til min far som blev konfirmeret 10. april 1927 i Gyldenbjerg kirke og derefter kom ud at tjene på gårdene, samtidig med at han stadig hjalp sin far med parcelliststedet. Af og til var han også ude at sejle med skibet "Hans Juul," hvor hans storebror Peter var blevet skipper.

Som 25 årig på Gyldenbjergvej

Aage 26 år

Sigrid 20 år

I 1934 blev han indkaldt som soldat, nr. 167 i 5` Artilleriafdelings 2` batteri i Holbæk. I forbindelse med faren for tyskernes besættelse af Danmark, fik han 16. september 1939 udleveret til lån en munderingsbeholdning til brug for hurtig mobilisering.7. august 1941 kom der besked på at munderingsbeholdningen skulle afleveres i Holbæk igen.

Jægerspris Slot 1935

5 Artilleriafdelings 2 Batteri i Holbæk på øvelse 1935

Efter hjemsendelsen i 1936 kom min far på Gaabense Færgegaard som karl indtil 1. juli 1942. Der var fire karle på Færgegaarden med hvert sit spand heste. Forkarl Aage Jepsen, andenkarl Oskar Mortensen, karl Jens Madsen og "Lille Hans" (Hans Nielsen fra Gundslev.) Lille Hans havde kun en hest.

Forkarl og Oskar Mortensen med heste og feriebørn fra Færgegaarden

En syg svane fanget ved Saltengen i Gaabense

I baggrunden Skovby

Den 12. oktober 1940 blev Aage Bernhard Jepsen borgerlig viet til Else Margrethe Hansen og flyttede dermed ind i Færgegaardens ejendom, kaldet "Lokomotivet," Gaabense Strandvej 45, hvor også hans far og søster boede og hvor jeg selv er født.

 

Den lille familie foran Gaabense Strandvej 45, som blev kaldt "Lokomotivet," fordi huset havde 2 skorstene.

I virkeligheden er det en gammel hestestald som hørte til den foranliggende bygning, der havde været en købmandsforretning.

Svigerfar, Karl David Hansen, havde købt en lille ejendom ved Storstrømsbroen, lige bagved Falstria, men Karl havde stadig en ejendom i forpagtning på Vålse endnu i 2 år, så han tilbød min far og mor at flytte ned på ejendommen 1. juli 1942 og passe den imedens. Ejendommen havde bl.a jord ned til Brohallen og der hvor det nuværende Brovænget senere er bygget i 1955.

Ejendommen 1949 kaldet "Stedet"

I 1944 flyttede mine forældre tilbage til Gaabense og fik lejlighed i Færgegaardens ejendom, Gaabense Strandvej 45, (Den gamle

Købmandsgaard) som havde 3 lejligheder. Min far arbejdede i tørvemoserne og ved banen

Tørvemosen Nr. Vedby

1. række nr. 2 fra højre er min mor

2. række nr. 3 fra venstre er min far

1946 købte min far sammen med sin bror, Hans Jepsen, Gaabense Strandvej 41, og det var nu familiens hjem indtil 1983, hvor min mor solgte ejendommen.

Gaabense Strandvej 41 1969

I 1949 blev min far ansat på Rasmus Siogvardts Motorfabrik i Orehoved som lagerassistent, avancerede 1. juni 1955 til lagerforvalter og blev funktionær. Lagerarbejdet medførte også en del kørsel med varer til og fra Orehoved og Vordingborg station, så nu fik min far både kørekort (1956) og pas (1965). Passet skulle bruges en gang, hvor han skulle køre en sprøjte til Oslo. Undervejs gik bilen i stykker og hjemturen foregik med toget.

Ekspeditionsdisken reservedelslageret hos RSM

Montering af sprøjte

 

At arbejde hos RSM blev en meget stor del af min fars liv og dermed også vores families liv. Han havde et helt specielt forhold til Rasmus Sigvardt, som altid var så venlig at stille sin privatbil (Ford Taunus) til rådighed, hvis vi skulle på en familieudflugt.

Der var meget gode arbejdsforhold hos RSM som havde en stor betydning for Nordfalster og især Orehoved og omegn.

Bl.a. kom hver morgen fra Nykøbing F., en hel flok unge mænd, som var lærlinge og cyklede frem og tilbage fra Orehoved station og fabrikken.

Der var ca. 50-60 medarbejdere, da min far kom til RSM, heriblandt også de voksne sønner, Hans, Svend,Knud, Viggo og Helge samt Ejner Jørgensen, som var gift med datteren Marie Sigvardt.

Først i tresserne var der over 100 mand i arbejde på fabrikken.

I 1948 udkom en lille avis"Sigvardt Nyt", som skrev om de sidste sprøjtenyheder, kurser, nyheder om fabrikken og billeder.

6. april 1954 udkom et 50 års jubilæumsnummer med hele historien om Rasmus Sigvardt, der startede med et cykelværksted 6. april 1904 og nu var en fabrik med tågesprøjter til frugtavlevere med export til Norge, Sverige, Finland, England, Chile, Holland, Tyskland og Argentina

Hos RSM var der hvert år en sommerudflugt, hvor busser fra Nykøbing F kørte rundt med de ansatte og deres familier og der blev serveret kaffebord og middag på restaurationer med dans bagefter

Rasmus Sigvardt

Luftfoto 1936 Brohallen

Rasmus Sigvardt var en meget iderig mand, der opfandt mange ting, men det var tågesprøjterne der overlevede.

I 1936 købte han en hal, som havde været anvendt til gartneriudstilling i Forum, den blev så fikset op og anbragt langs med vejen mod den nye Storstrømsbro. I hallen (Brohallen) blev der lavet restaurant til udstillingsgæsterne, der kom for at se de udstillede tågesprøjter.

Den 9. april 1940 besatte tyskerne Brohallen kl. 5 om morgenen, disse soldater kom fra Sydslesvig og Holsten og var dansksindede, og det førte til at Sigvardt fik lov til at få sine sprøjter hjem til fabrikken. Brohallen var besat indtil krigen sluttede 5. maj 1945.

I 1950 kom den første Sigvardtrevy, som blev opført i Orehoved Hotels festsal. Der blev indledt med spisning og humøret var højt hos de 200 tilskuere. Bagefter var der dans til Egon Madsens orkester fra Guldborg.

 

Et år var der "Pariserrevy"

Salen var pyntet op som små Parisercafeer med små borde og stol og runde baldakiner over.

Scenen et helt kapitel for sig og skuespillerne var de ansatte. Tekster, musik og hele opstillingen var arrangeret af 2 smede i RSM, nemlig Knud Steen og Harly Hansen og det var 1. klasses underholdning og udsmykning.

Sigvardt revyerne sluttede i 1954, nu var TV kommet ind i hjemmene og så faldt interessen for revyerne.

I forbindelse med lastningen af 200 sprøjter til Argentina i 1956 på Stubbekøbing havn, skete der en voldsom ulykke med min far, idet masten på skibet knækkede og ramte ham på skulderen. Heldigvis slap han med skrækken, men der var en fotograf som optog det hele og min far fik udleveret et fotoalbum med hele begivenheden. Nedenstående foto er optaget af fotograf Erik Krøyer, Nykøbing F.

Kasserne med sprøjterne læsses fra bilen til skibet

Kassen styres ned i lasten

Mast knækket

Kassen hænger i reb fra masten

Kasserne skal lastes rigtigt - de vejer 320 kg pr. stk.

Masten

Det er skibets personale og Viggo Sigvardt der støtter min far efter ulykken, hvor masten knækkede og ramte ham på skulderen. Han slap med forskrækkelsen

Desværre fik min far en meget trist afslutning hos RSM, idet han i 1966 fik konstateret en polyp i sin næse. Trods al den behandling, som var mulig dengang, lykkedes det ikke at få polyppen væk. Den udviklede sig til ondartet kræft og 8 operationer med tilhørende behandlinger på Finsens Institut hjalp heller ikke.

 

Tilsidst havde kræften bredt sig så langt op i ansigtet, at højre øje måtte fjernes helt. På Rigshospitalet blev min far meget hurtigt "elitepatient", idet han aldrig havde røget og kunne stå ud af sengen, så snart han vågnede efter operationerne.

 

En lang periode var han uarbejdsdygtig og i den periode gik RSM i likvidation og dermed sluttede han sit virke hos Sigvardt. En kort periode var han vagt ved Finerfabrikkens indkørsel, men det var tydeligt for os alle at se, at det var en stor sorg ikke at være hos Sigvardt mere.

 

Under den lange sygdomsperiode kom der breve, blomster og besøg fra arbejdskammeraterne med opmuntringer, men desværre døde min far i hjemmet, den 19. juli 1972, 59 år gammel. Blev begravet på Gyldenbjerg kirkegård, hvor der deltog et meget stort følge fra hele Nordfalster.

Som det kan læses i ovenstående, kom RSM til at fylde meget i vores families liv.

Når jeg kan skrive om det, er det fordi jeg selv har oplevet det hele. Jeg startede som kontorelev i 1955 hos Hans P. Sigvardt Automobiler i Brohallen, som desværre måtte lukke efter den første store oliekrise, så ringen med Sigvardt blev sluttet i 1957 for mit vedkommende.

Som den ansvarsbevidste mand min far var, så havde han spurgt en af værkførerne, medens RSM endnu bestod, om det var muligt, at min mor kunne blive ansat hos Hardi sprøjter, når der skulle ansættes kvinder i produktionen.

Min mor blev ansat i 1975 og nåede at arbejde hos Hardi sprøjter i 8 år, inden hun gik på pension.

Hammer i messing - gave fra RSM arbejdskammerater til min fars 40 års fødselsdag.

Min far var en venlig og pligtopfyldende mand, der aldrig var bange for at give en hånd med.

Han fik mange tillidserhverv, bl.a. bestyrelsesmedlem i Nr. Vedby Sygekasse og i Nr. Vedby Forsamlingsbygning, ligesom han passede gadebelysningen i Gåbense og var frivillig brandmand.

 

Fodbold på Nr. Vedby stadion var min fars store interesse og så haven. Der var lejet et stykke jord hos Ella Andersen i Gåbense, hvor der blev dyrket alle de grøntsager, vi skulle have i familien. Hver aften hele sommeren igennem var vi ovre i haven, som lå ved Gåbense skov, og vandede jordbær, porrer, kartofler, så det blev flotte grøntsager, der blev høstet.

8. juli 1971 Sidste foto med begge øjne

Det var altid min fars ønske at få en søn, og det fik han også i 1946, men desværre døde drengen 4 uger gammel af noget, der hed galoperende lungebetændelse. Der var ikke penicillin på dette tidspunkt, så han kunne ikke reddes.

Jeg var selv 5 år dengang og senere fik mine forældre en pige i 1948 og en pige i 1950, så det kunne ikke blive til andet end "tøser," som min far selv sagde.

 

 

Denne biografi er skrevet af Margit Olivia Hansen, født Jepsen

Luftfoto af Brohallen er lånt af Lokalhistorisk forening og Arkiv for Nordfalster

Luftfoto af "Stedet 1949" Sylvest foto i Danmark set fra luften

Hvor intet andet er anført er det private foto.

Øvrige kilder er bladet "Sigvardt Nyt."

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Margit Hansen