Velkommen til min hjemmeside

Slægt

 

Kroghbrogaard

 

Anmeldelse af Slægtshistorie:

I efteråret 2005 afleverede Ole Krogh Jensen til Dansk Slægtsgårdsarkiv et eksemplar af en udførlig slægtsbog om sin egen slægt.

 

Som han skriver i forordet, så har det, så længe han kan huske, været en af hans største interesser at finde ud af, hvordan de forskellige slægtsleds personer havde opført sig og deres livsvilkår gennem tiderne.

 

 

 

Kroghbrogaard 1915

 

Af særlig interesse for Krogh Jensen er den fædrene slægt med rod i fødegården, der gennem mange år blev kaldt ”Kroghbrogård”, men som i tiden omkring Anden Verdenskrig fik navnet ”Østergård”-et navn Krogh Jensen nu har fået ændret til det oprindelige.

På slægtsgårdsarkivet havde vi en del oplysninger om slægten, bl.a. baseret på undersøgelser foretaget af Hoffmannsen i 1971. undersøgelserne viste, at slægten havde dybe rødder i Brandelevegnen, og at den umiddelbart, uden vanskeligheder, kunne føres tilbage til 1600-tallet.

 

Da Krogh Jensens farfar og farmor var fætter og kusine, medførte undersøgelsen det, som man kalder anetab, hvilket betyder, at det lettede arbejdet, da Krogh Jensen ikke har så mange forskellige aner i sidste led.

 

Slægten har gennem mange generationer været med til at præge Brandelevs liv, og ikke mindst i 1700-tallet besad slægten en stor del af landsbyens gårde.

 

Desuden er der indenfor farfarens mødrende slægt en gren, som ikke hører til bondeslægten, men som bl.a. har fostret præster gennem adskillige tidsaldre.

 

Nogle af forfædrene blandt Brandelevs bønder i 1700 årene har klaret sig utroligt godt og viste samtidig en stor social forståelse for deres familie. De viste sig også at have stærke anlæg for at modtage tidens indlæring hos lærer, degn og præst.

 

Indledningsvis indeholder slægtsbogen nogle smukke fotografier af gården. Først et luftfoto fra 1998 af hele gården og derefter nogle billeder af stuehuset og omgivelserne fra 2004. Dernæst følger de omfattende anetavler vedrørende Krogh Jensen om fædrene side og mindre omfattende anetavler for to tipoldemødre i henholdsvis 4. og 5. generation.

 

Næste afsnit er helliget familielivet med forfædrene, alt under harmoniske forhold, dog forstyrret en tid under krigen, hvor en storebror, der var modstandsmand, med nød og næppe undgik at blive arresteret af Gestapo.

 

Moderen stammede fra Svinø, hvor bedstefaderen og han forældre optrådte som ”kloge mænd”. Det afsnit og det følgende om faderens forældre indeholder, efter min opfattelse, nogle af bogens smukkeste beskrivelser.

 

De følgende afsnit vedrørende oldeforældre og tipoldeforældre er naturligvis af uvurderlig hjælp for den, der ønsker at forske i slægten. Her er det bl.a. dokumenteret, at en tipoldemor, farfaderens oldemor, som var af Gasmannslægten, har forfædre udenfor bondestanden, som kan følges langt tilbage bl.a i Odsherred, Ærø, Als og Tønder.

 

Gennem Krogh Jensens studier af de forskellige grene af slægten, har han fundet frem til dramatiske hændelser i familierne, hvoraf nogle havde været ham fortalt, men som ved nærmere forskning viste sig at være flere og voldsommere end nogen anede.

 

I sin helhed må jeg sige om slægtsbogen, at den er vel tilrettelagt og overskuelig.

 

Da den indeholder meget spændende læsning, kan den anbefales til Slægtgårdsarkivets besøgende. Men ikke mindst for dem, der har lyst til selv at udarbejde egen slægtshistorie, er den en god inspiration.

 

Anmeldt af arkivar Ejgil Overby, Dansk Slægtsgårdsarkiv i ”Slægtsgården” februar/marts 2006.

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Ole Krogh Jensen.