Velkommen til min hjemmeside

Med Kiærlighed og Højagtelse

 

 

To af gårdene i Næstelsø by var ejet af Rønnebæksholm gods. Det var matr. Nr. 7 Høagergaard, og matr. Nr. 8 Ellekildegaard. For sidstnævntes vedkommende er alle gamle dokumenter bevaret i gårdens private arkiv. Disse dokumenter fik jeg lov til at bruge som en del af kildematerialet, da jeg skrev bogen om Næstelsø Bys Historie.

 

Blandt disse dokumenter er det originale skøde, da Ellekildegaarden i 1854 solgtes til rent selveje af Rønnebæksholms daværende ejer, Marie Toft, som var gift med en af Danmarks største kulturpersonligheder, N.F.S. Grundtvig.

 

Da jeg var dreng, kan jeg huske, når egnens befolkning var samlet til selskabelighed, talte man ofte om, da Marie Toft og Grundtvig kørte rundt og talte med godsets bønder, der indtil da var fæstere, for at få dem til at købe deres gårde til selveje. Det kostede mange steder stor overtalelse, for bønderne var forsigtige med at binde sig til økonomiske forpligtigelser. Selv om Marie Toft og Grundtvigs folkelighed og overtalelsesevne var stor, var det dog kun lidt over halvdelen af godsets bønder, som blev selvejere på det tidspunkt.

 

Blandt disse gårde var som nævnt Ellekildegaarden i Næstelsø, som købtes af dens daværende fæster, Hans Olsen, der havde siddet på gården som fæster siden 1824. På skødet til Hans Olsen står som sælger ejeren af Rønnebæksholm, Marie Toft, og som laugsværge N.F.S. Grundtvig.

 

Laugsværge betyder oprindelig lovlig værge og anvendtes om værger i almindelighed. Senere benyttedes udtrykket specielt om den værge, som enke efter sit eget ønske kunne antage sig, eller som efter omstændighederne blev hende beskikket af øvrigheden.

 

Marie Toft, født Carlsen, var datter af Christian Carlsen til Gammelkøgegaard. Hun blev i 1840 gift med den daværende ejer af Rønnebæksholm, Harald Toft. Han døde allerede i 1841. To måneder efter hans død fødte Marie Toft en datter, Haralda Juditte Johanne Toft. Efter Harald Tofts død tilfaldt Rønnebæksholm hans enke.

 

Hun beskrives som et meget begavet menneske med et ædelt, mildt og kærligt sind, der havde megen indflydelse, især på den kristelig opvakte del af befolkningen i det sydlige Sjælland. Med stor kraft og dygtighed drev hun sit gods, hvor hun færdedes meget, også i skovene, for at se efter om alt var i orden.

 

 

Den 24. oktober 1851 giftede Marie Toft sig med Grundtvig. Inden giftermålet overdrog hun ved gavebrev Rønnebæksholm til sin datter af første ægteskab, Haralda Toft, men forbeholdt sig selv ret til at styre ejendommen indtil datteren fyldte atten år.

 

Ægteskabet blev meget lykkeligt. Marie lod opføre et lille lysthus

kaldet Venligheden, der nu er smukt nyrestaureret, i Rønnebæksholms have, hvor Grundtvig kunne få arbejdsro.

 

Når de sammen nød deres aftenhygge, sang Marie Toft ofte for Grundtvig, der ikke selv var musikalsk. Den salme, som Grundtvig holdt mest af at høre Marie synge, var ”Julen har englelyd”, som han selv havde gendigtet efter en gammel latinsk-dansk salme fra 1569.

 

Den 15. maj 1854 fødte Marie Toft en søn, Frederik Lange Grundtvig, der blev hjemmedøbt af den lykkelige 71 årige fader. Det havde været en hård fødsel. Marie kunne ikke rigtig komme sig. En solklar sommermorgen fyrre dage efter sønnens fødsel kunne Grundtvig ikke vække hende.

 

Hun var død i nattens løb. Det tog lang tid for Grundtvig at komme sig over tabet af Marie. I sin pine skrev han et digt der begynder ”Hun er ej død, hun sover kun, hun end har smilet om sin mund.” Han begravede hende fra Vartov kirke og ved begravelsen sang man efter Grundtvigs ønske ”Julen har englelyd”, skønt det ikke er en begravelsessalme. Hendes kiste blev ført til det Langeske familiekapel på Claras kirkegård på Køge Aas, hvor også Grundtvig blev stedt til hvile efter sin død i 1872.

 

Efter Marie Tofts død styrede hendes broder, hofjægermester Hans Carlsen til Gammelkøgegaard, Rønnebæksholm for sin myndling Haralda Toft.

 

Den 4. august 1855 rejste Rønnebæksholms bønder en mindesten for Marie Toft i Fruens Plantage, der er navngivet efter hende, tæt ved landevejen til Præstø. Den bærer følgende inskription:

 

 

KIÆRLIGHED OG HØJAGTELSE HAVER REIST

DENNE STØTTE FOR

ANNA MARIE ELISE GRUNDTVIG FØDT CARLSEN

”FRA 1839 TIL 1854 VAR HUN EJERINDE AF RØNNEBÆKSHOLM AFSKAFFEDE HOVERIE SKIENKEDE IAGTFRIHED OG OVERDROG EIENDOMSRET. IKKE TIL SIT EGET, MEN TIL SINE UNDERGIVNES VEL. DERFOR VIL HENDES MINDE ALTID LEVE. HENDES SJÆL ER HOS GUDS ENGLE. HUN VAR VOR FRELSER KIÆR. HUN VAR OS KIÆR.”

RØNNEBÆKSHOLMS BØNDER SATTE MINDESMÆRKET DEN 4. AUGUST 1855

 

Mindesmærket står stadig tæt ved den stærkt trafikerede Præstø Landevej, nu næsten skjult af træer. I mange år hilste bønderne ærbødigst med pisken, når de passerede mindesmærket. I dag suser den stærke trafik med 80 kilometers fart forbi og de færreste kender dets eksistens og historien bagved.

 

Må dette være med til at bevare historien og minderne om Marie Toft og Grundtvigs indsats og betydning for egnens befolkning i en tid, der er fuldstændig anderledes end dengang, og aldrig tidligere i historien har ændret sig så meget på så kort tid.

 

Artikel i Slægtsgården nr. 416 i 2012

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Ole Krogh Jensen.