Velkommen til min hjemmeside

Krømplinge

Cornelius Kohlendal og Catharine Lyders

Tipoldeforældre til brødrene Hans Christian

og Anders Sandø Ørsted

 

27. maj 1696 døde velfornemme Cornelius Kohlendal, som boede på velbyrdige seigneur hans excellences gods i Krømplinge. Kort tid forinden var hans frue ”den dydelskende matrone” Catharine Lyders også død.

 

Dette ægtepar var tipoldeforældre til to af dansk guldalders største og mest kendte personer, brødrene Hans Christian og Anders Sandø Ørsted. Excellencen, der nævnes her, er Otto Krabbe, storgodsejer og kongens yndling, der bl.a. ejede Holmegaards gods, herunder Krømplinge by.

 

Derfor er skifteforretningen og den efterfølgende auktion efter seigneur Kohlendal og hans dydelskende matrone indført i Holmegaards skifteprotokol.

 

Den gård i Krømplinge, som familien Kohlendal boede på nævnes som Krømplingegaarden. Dens indretning beskrives udførligt i skiftet, hvor beboelsen er meget større end en almindelig bondegård, mens udlængerne passer til en almindelig bondegård.

I stuehuset, som er østre længe, nævnes: Store bagstue, lille bagstue, spisekammer, mellemstue, øverste stue, øverste kælder og bryggers, hvor der blandt meget andet opbevares ikke mindre end to vogne og tre slæder. Det har altså været til at køre ind i bryggerset. En del af af huset må have været i to etager.

 

Meget tyder på også terrænmæssigt, at det er gården ”Hjortsølund” matr.nr. 1 i Krømplinge, hvor terrænet skråner stærkt mod nord, ned mod en tidligere sø eller voldgrav, hvor der senere er fundet rester af en båd. Vest for denne sø eller voldgrav, få meter fra den nuværende bebyggelse, findes der et fundament af munkesten. Det må være resterne af den oprindelige Krømplingegaard, en stormandsgård som har været opført af munkesten og er ældre end den Krømplingegaard, som familien Kohlendahl beboede.

 

Hjortsølund Krømplingevej 10 maleri 1975 af Leif Ewens

1383 nævnes Niels Sveye af Krimplinge, hvor han giver bispen en gård i Pebringe i pant. I 1389 er det ridder Jens Tuesen af Krimplinge, der giver bispen gården i Pebringe i pant. Der er således sket et ejerskifte af Krimplinge i årene mellem 1383 og 1389. I 1437 tildømmer kong Erik den 7. af Pommern for tredje gang ridder Steen Basse 3 gårde som ligger i Krømlinge i Everdrup sogn, som tidligere var ejet af Lars Jakobsen. Givet i Aalstrup i det herrens år 1437 på torsdagen lige før jomfru Sankt Lucias festdag under vort rettertingssegl med Ivan Foss, vor justitar, som vidne. Her nævnes intet om den gamle stormandsgård, som var opført af munkesten. Den har sikkert været revet ned på det tidspunkt ligesom mange andre stormandsgårde blev det i disse år efter ønske fra kongemagten.

 

Ved at udnytte det stærke fald i terrænet har det været nemt at opføre det stuehus, som fandtes i familien Kohlendahls tid, i to etager. Stuehuset var velholdt, idet det kun var ”brøstfældigt” for 10 sld. Udlængerne passede bedre til en almindelig gård. Den nordre længe var på 14 væggerum, brøstfældig for 17 sld., søndre længe var på 19 væggerum, brøstfældig for 19 sld. Der er ikke angivet størrelse på den vestre længe, men den er brøstfældig for 6 sld.

 

Cornelius Kohlendal blev gift 28. maj 1672 uden lysning og trolovelse med Catharine Lyders. Hendes mor, salig Margrethe von Stifken Lyders, ejede Olstrupgaarden fra 1674, hvorunder bl.a. hørte bøndergods i Olstrup, Bonderup, Størlinge, Bøgesø og Krømlinge. Desuden ejede hun en gård i Højbrostræde i København.

 

I matriklen af 1688, som er udfærdiget 1682, står Cornelius Kohlendal som ejer af Olstrupgaard, hvad han dog næppe har været, men han har forvaltet og bestyret godset for sin svigermoder og derfor er han nævnt som ejer af de bøndergårde, der hørte under godset i 1682. I 1685 sælges Olstrupgaarden til Otto Krabbe og dens tilliggende jord og bøndergods lægges under Holmegaard gods.

 

Derefter er familien Kohlendal flyttet til Krømplingegaard. Måske har Kohlendal beholdt Krømplingegaard ved godssalget, men ved hans død ejes den af Otto Krabbe til Holmegaard, hvis ridefoged står for skiftet efter Kohlendal. Cornelius Kohlendal var amtets vejinspektør. Desuden praktiserer han som jurist. Han nævnes som fuldmægtig for Bækkeskovs daværende ejer Anne Elisabeth Lindenov. Hun havde arvet Bækkeskov efter sin fader, admiral Kristoffer Lindenov, og var i 1670 blevet gift med ritmester Axel Urne, som døde allerede i 1677, efterladende sig enke og fire små børn. Enken Anne Urne får Otto Krabbe, Holmegaard, til værge. Han yder lån til den økonomisk hårdt trængte Anne Urne, til sidst af en sådan størrelse, at han overtager Bækkeskov gods 1692.

 

Cornelius Kohlendal nævnes flere gange i de retssager, der førte til Otto Krabbes overtagelse af Bækkeskov. Og det var både for og imod Anne Urne. Han kunne føre en sag, men han kunne også lave en sag. Han nævnes i mange skiftesager bl.a. efter selvejerbonden Svend Svendsen i Brandelev den 9. september 1691. Han beskrives som meget elastisk, da han i sine procedurer kunne bruge argumenter, som var i stik modsætning til tidligere anvendte.

 

Kohlendal optræder også ofte som fadder ved barnedåb på egnen. Tit er det sammen med godsejerne fra Bækkeskov, Rønnebæksholm, Grevensvænge, ritmester Steensen Næstelsøgaarden, præsten i Næstelsø hr. Walther med datter Kirsten og kromanden i Bøgesø seigneur

Jens Christensen Lindholm. Kohlendal tituleres altid som seigneur og hans navn skrives med fremhævet skrift.

 

Kohlendal efterlod sig otte børn: Engelke hr. Ørsteds boende på Ærø, Giert 20 år, Lyder 18 år, Cornelius 12 år, Otto Magnus 6 år, Dorthe 15 år,

Margrethe 14 år og Anna 11 år.

 

Som deres værge, forestå skiftet og auktionen over boet mødte Kohlendals broder seigneur Giert Kohlendal fra København. Han havde været bogholder i Ostindiske kompagni og Trankebar Dansborg 1682. Han nævnes som guvernørens Axel Juuls håndgangne mand. Der var vistnok nogle ”uregelmæssige” ting i Juuls forvaltning, som også berørte Giert Kohlendal. Han blev i hvert fald ført til København og arresteret ved sin ankomst hertil i 1687.

 

Giert Kohlendal fremlægger en ”produceret” skrift på stemplet papir dateret 17. juni 1696, hvori de velfornemme mænd Lyder Styfeken, Hans og Zakarias Gerber samt Ulrik Sinchen, alle boende i København, som er disse børns nærmeste pårørende, giver Giert Kohlendal fuldmagt til ”på samtlige deres vegne at gøre udi alt hvis han godt syntes og for raadeligst at eragte saasom de dermed var tilfredse.

 

Skifteregnskabet efter Kohlendal er meget omfattende. Ved selve begravelsen er der betalt snedkeren 6 sld. for kisten, smeden i Everdrup, som gjorde beslaget til kisten 5 sld. Der er betalt præsten hr. Hans Panch i Everdrup for ligprædiken saa og degnen for hans tjeneste 12 sld. 2 mark. ”Udgivet for graven inden udi kirken, hvor sammesteds liget nedsat blev, 10 sld. 2 mark 8 skl.” Kohlendal blev altså begravet inde i kirken, hvad der kun var forundt standspersoner mod en anselig betaling. Desuden er der indkøbt viktualier i København og 4 tdr. øl, ”som de der til min salig broder fik til begravelse sted henbor blev for samme deres umage gefurt.” Selv til hestene, som befordrede følget til begravelsen i Everdrup, er der indkøbt havre ”som hæftere næring ingensteds har rejste skulle givet blev.”

 

Efter auktionen er boets indtægter 825 sld. 2 mark 3 skl. Da alle udgifter og omkostninger er gjort op, og der var mange bl.a. bygningernes brøstfældighed, skyldig løn til tjenestefolk, gårdens landgilde til Otto Krabbe, som ikke var betalt i 1693-1694 og 1695, og endelig de meget dyre begravelsesomkostninger, var boets udgifter 652 sld. 1 mark 2 skilling. Restbeløbet arvede de otte forældreløse børn. Efter den tids lovgivning arvede sønner det dobbelte af døtre. Til hver søn blev 26 sld. 2 mark 10 skl. og til hver datter 13 sld. 1 mark 5 skl.

 

Det ældste barn, datteren Engelke, var for længst flyttet hjemmefra og er gift med præsten hr. Ørsted på Ærø. Hun er skriftligt blevet underrettet om faderens død og den forestående auktion over dødsboet med efterfølgende skifteforretning, men har ikke givet livstegn fra sig. Derfor indføres i skifteprotokollen:”belangerede Engelke hr. Ørsteds da mødte hun ej selv eller nogen på hendes vegne, ihvorvel afkmeldte seigneur Giert Kohlendahl efter beretning haver hente ved sin skrivelse og alene den salig mands dødelige afgang bekent gjort, mens endog foruden derhos meldt hvad tid registrering og vurdering såvelsom skifte og deling foretages skulle. Og som berammet var at skiftet skulle have sted d. 3 de Julius som var sex ugersdagen efter den salige mands død henhviledes der med indtil nu i dag 20 de ditto formedelst fuldmægtigen seigneur Giert Kohlendal begærede at der med så lang tid måtte ophæves fordi han ville have boets midler ved offentlig auktion udråbt og i penge gjort.”

 

Som nævnt var den ældste af Kohlendals børn for længst flyttet hjemmefra. Det var datteren Engelke, der var født 1674. Hun var den 14. november 1694 blevet gift i Ærøskøping med præsten Søren Ørsted af Hornslet født 1666. I 1701 bliver Ørsted sognepræst og provst i Haraldsted og Allindelille, hvor Engelke dør 4. februar 1704. Deres søn, Christian Sørensen Ørsted født 1695, der var gift med Barbara Albertine With født 1717, blev sognepræst i Slagelse. Ørsted døde 1761, mens hans hustru Barbara With først døde i 1797. Deres søn, Søren Christian Ørsted født 1750, blev apoteker i Rudkøbing. I 1776 blev han gift med Karen Hermansen.

 

De var forældre til Hans Christian Ørsted født 1777

og Anders Sandø Ørsted født 1778, der begge blev nogle af Danmarkshistoriens største personligheder.

 

 

Hans Christian Ørsted

 

 

Anders Sandø Ørsted

Hans Christian Ørsted blev gift i 1814 med Birgitte Ballum, som er præstedatter fra Keldby på Møn. Han aflagde doktordisputats om grundtrækkene af naturmetafysikken i 1799, ridder af Dannebrog 1815, professor ved Københavns universitet 1824, stiftede selskabet for naturlærens udbredelse 1824 og polyteknisk læreranstalt 1829, kommandør 1836 og modtog Storkorset 1847. Endvidere var han stifter af forløberen til meteorologisk institut og patentdirektoratet. Han opdagede grundstoffet aluminium og var rektor for Københavns universitet i flere perioder. Han har givet navn til H.C. Ørstedkollegiet, H.C. Ørstedværket, H.C. Ørstedmedaljen, Ørstedsatelliten og sammen med broderen Ørstedparken.

 

Anders Sandø Ørsted blev gift i 1802 med Sophie Wilhelmine Bertha Oehlenschlager, som var søster til hans gode ven Adam Oehlenschlager. I sit andet ægteskab var han gift med Mathilde Elisabeth Rogert. Han tog juridisk embedseksamen med den højeste karakter der indtil da var givet. I 1810 blev han medlem af videnskabernes selskab, etatsraad 1813, juridisk doktorgrad ved universiteterne i Kiel og København 1815, konferensraad 1828. I 1829 blev han tildelt Kommandørkorset og 1836 Storkors af Dannebrog. I 1841 blev han gehejmekonferensraad og tildelt Elefantordenen samt den norske Sankt Olafsordens Storkors. Han var medlem af den grundlovgivende rigsforsamling 1848, statsminister 21. april 1853 til 12. december 1854. I 1902 afsløredes en statue af ham i Ørstedparken, som er opkaldt efter ham og broderen H.C. Ørsted.

 

Brødrene Ørsted blev betragtet som nogle af dansk guldalders hovedpersoner.

 

Sted: Krømlinge ligger i Everdrup sogn 11 km øst for Næstved.

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Ole Krogh Jensen.