Velkommen til min hjemmeside

GÅRDENE TJØRNEBO OG VESTERLUND

MATR. NR. 10A OG 10B I BRANDELEV

Landsbyen Brandelev

 

Som fast bosted d.v.s. landsby er Brandelev mellem 16 og 1700 år gammel. Indtil da var der en boplads, der lå på nuværende Baunegaards jord, syd for Holmevej, med sin Baune ved de tre gamle stendysser, som var i det nord-vestlige hjørne af Stenholmsgaardens mark.

 

Meget langt tilbage i tiden flyttede denne boplads, med passende mellemrum, på højdedragene syd og nord for, hvor Næstelsø by ligger nu. Det har været en ret dominerende boplads med en stærk ledelse. Man dyrkede det bedste af den jord, som lå nærmest, og havde jagt og fiskeri ca. på det område, som i dag udgør Næstelsø, Bonderup, Nr. Tvede, Brandelev og Ll. Tvede.

 

På et tidspunkt, i 300 årene, blev bopladsen delt, måske mellem brødrene Brandi og Nestle. Det kan have været deres moder, der var begravet i en meget rigt udstyret grav i midten af bopladsens begravelsesplads, der lå på den sydlige del af nuværende Næstelsøgaards mark.

 

Nestle fik sin del af området på højderyggen, som blev kaldt Nestleshøv, senere Næstelhøugh, nu Næstelsø. Brandi grundlagde sin nye boplads lidt længere mod øst på bakkeskråningerne ned mod den daværende sø. Det var Brandi’s levn, som betyder arv eller arvegods. Brandi’s levn stavedes i 1297 Brandeleuæ, senere Brandeløf, derefter Brandeløv indtil for godt 100 år siden, da det ændredes til Brandelev.

 

I middelalderen lå der en hovedgård opført af munkesten i byen. Den ejedes af Iver Iversen, og derefter af dennes søn Bo Iversen, som i 1356 overdrog den til Kong Valdemar Atterdag, som lod den nedrive. De syv af byens 12 gårde gik i arv fra Valdemar Atterdag til hans datter, dronning Margrethe, der skænkede dem i 1401 til Gaunø kloster, som hun oprettede dette år. Ved reformationen 1536 kom klostergodset under kronen. I 1584 solgte Frederik II Gaunø, og dermed syv gårde i Brandelev, til Hans Johansen Lindenow.

 

Fra Lindenow og hans arvinger er disse gårde, nok mest på grund af skatterestancer, kommet tilbage under kronen, hvoraf de tre administrativt hørte under Sorø kloster.

 

Tjørnebo

 

En af disse tre gårde var nuværende matrikel nummer 10. Den var ifølge matriklen af 1664 beboet af Markus Andersen. Han skulle svare i skatter og afgifter til sit herskab:

4 pund 1 fjd. byg, 2 tdr. 1 skp. havre, 1 får, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 20 æg, ½ fodernød og 2 mark sølvpenge.

Sammen med Sorø klosters to andre gårde måtte han sætte 20 svin på olden i byens skov. Disse tre gårde er anført som byens største med ikke mindre end 18 t. 1 fdk. hartkorn til hver gård. Fire af byens andre gårde angives til at være næsten lige så store, nemlig med hver 17 t. 1 skp. Til gengæld havde de sidste fem gårde kun hver 4 t. 1 skp. i hartkorn.

 

Det forekommer mærkeligt, at byens gårde er så forskellige i størrelse. I matriklen er der da også en tilføjelse, hvor der står: ”Efter samtlige by og sognemændenes beretning skal disse foreskrevne 12 gårde i Brandelev have lige brug, skat og mål, både i ager og eng, endog de står ulige ved matriculens indrettelse var angivne og i hrtk. anslagne hvilket de højstskyldendes udelæggelse forårsager som allerede med fire er sket”.

Det betyder, at byens 12 gårde deltes nogenlunde lige om byens agerjord og eng og om de skatter, der skulle svares, hvilket lyder meget demokratisk.

 

Om Markus Andersen´s gårds salg står der i kronens skøder: ”År 1687 den 26. februar. Skøde til Niels Mundt til Rønnebæksholm, major til hest – mod erlæggelse af 80 rdl. for de skatter, som deraf kunne restere til 1. maj 1684 på i Vordingborg amt, Hammer herred, Næstelsø sogn, Brandeløf, part i en øde gård, i hvilken han selv i forvejen har 7 tdr. 2 skp. 3 fdk. hartk. Den gårdpart kronen tilskøder ham er 10 tdr. 5 skp. hartk."

 

Major Niels Mundt ejede altså en del af gård matr. nr. 10, men blev nu ejer af hele gården, som var øde, d.v.s. fæsteren, Markus Andersen, var død eller havde simpelthen forladt gården. Derfor kan der godt have boet nogen på gården, men skatterne er i hvert fald ikke blevet betalt, og jorden er ikke blevet dyrket. Omtrent samtidig med denne handel køber Niels Mundt endnu en gård i byen, nemlig matr. nr. 8, Boulsbjerggården.

 

Hvorlænge matr. nr. 10 var ødegård, vides ikke. Vi skal ind i 1700 tallet før den næste fæster, vi kender navnet på, dukker op. Han hed Niels Claussen og var søn af Boel Olesdatter og Claus Andersen, som havde Rønnebæksholms anden gård i fæste, matr. nr. 8. Rønnebæksholms fæsteprotokol begynder 1719, og her er hans fæste ikke indført. Niels Claussens død er aldrig indført i Næstelsø kirkebog, hvorimod der i 1754 står:

” Begravet en fattig enke, Bodil Niels Claussen af Brandelev. I 1740 måtte Niels Claussen gå fra gården, formodentlig fordi han ikke kunne klare sine forpligtigelser, og derfor fik han ikke aftægtsophold på gården.”

 

 

Tjørnebo 1911

Nissen

 

I Rønnebæksholms fæsteprotokol står der: ”5. januari 1741. Jeg Christoffer Tage til Rønnebæksholm gør vitterligt, at have stedet og fæst til Ole Hansen, min bondegård beliggende Næstelsø sogn, Brandelev by, som Niels Claussen sidst førhen beboede. Samme bondegård står for htk. ny landmålings matr. ager og eng 6 t. 7 skp. Ved gårdens tiltrædelse haver han annameret fuld besætning til forsvarlig brug og medfart, hvilken gård bemeldte Ole Hansen med al dens tilliggende i by og mark, som nu tilligger at bruge og beholde sin livs tid”.

 

Den nye mand, Ole Hansen, var fra Rønnebæk, vistnok Højgaard. Fransischa Carlsen fortæller i sin bog om Rønnebæksholm om Store Ole i Brandelev, og hun har gaml Per Hendrik, som var 89 år i 1860, som kilde, fordi hans farmor flyttede som lillepige med til Brandelev. Når alle andre havde ondt ved at betale herskabet, kunne Store Ole altid betale, og i hans gård var nok af alle dele, men han tålte heller ikke knubbede ord af herskabet, kaptajn Tage til Rønnebæksholm, som også helst var fri for at tale med Store Ole.

 

Foruden lillepigen var også nissen flyttet med fra Rønnebæk, og Store Ole sagde til lillepigen, at når hun om morgenen skulle ud at muge under kvæget, så skulle hun ikke blive bange for den lille dreng, som ville komme og hjælpe hende. Hun skulle være venlig mod ham, for så ville han gøre mere end det halve arbejde for hende. Næste morgen, da lillepigen kom i stalden, kom den lille dreng også og hjalp hende, og hun gjorde, som hendes husbond havde sagt, og det gik meget godt.

 

Men – da hun kom sammen med andre piger, der havde samme arbejde som hun med kvæget, og de klagede over, det var strengt arbejde, fortalte hun om den lille dreng, og hvor let arbejdet var for hende. Næste morgen kom den anden pige, som tjente i gården, og vækkede lillepigen, som lå ganske nøgen og sov på møddingen, og hun spurgte hende, om hun var rigtig i hovedet, siden hun lå der og sov helt nøgen. Men lillepigen vidste godt, at det var nissen, som havde båret hende derud, fordi hun havde talt om ham til de andre piger, og siden talte hun aldrig om ham, før efter hun i flere år havde været gift og boede i en gård i Rønnebæk. Da kom hendes mand en dag ind til hende og fortalte, at den lille dreng havde været hos ham i stalden og tilbudt sin tjeneste, men konen bad ham dog endelig ikke tage imod tilbuddet, for hellere måtte de være fattige med æren i behold end vinde gods og guld på uret måde. Manden bad så nissen gå bort og ville ikke tage imod hans tjeneste, men fra den dag havde de ikke held med kreaturerne, så de til sidst blev fattige og måtte gå fra gården.

 

Men hos Store Ole i Brandelev blev nissen, og den har været på gården lige siden, og den er der endnu. Hver juleaften har gårdens folk sat risengrød op på loftet, og så kan alle høre nissen pusle i halmen, og nogen kan næsten se den i mørket, og den spiser altid risengrøden, så det er helt sikkert!

 

Store Ole på Tjørnebo

 

Ole Hansen blev gift med Karen fra Mogenstrup mølle, samme år, som han blev gårdmand i Brandelev, 1741. Han var da 35 år og Karen var 30 år. Hvor mange børn de fik, ved jeg ikke. Tilsyneladende havde de ingen døtre, men i hvert fald to sønner, Jens Olsen, som kom til at bo i Toksværd og Anders Olsen, født 1747, som senere fik hjemgården.

 

I 1748 skriver præsten i kirkebogen:

”Hans Olsen af Rønnebæk død for hans søn Ole Hansen”. Det betyder at Hans Olsen har været på besøg hos sin søn og nok pludselig er død, han var da 66 år.

 

I 1762 skete der en ting, som havde stor betydning for Ole Hansen og hans familie. Hans gård blev solgt, og med i handelen fulgte gårdens beboere. Canceliraad Peter Collet til Rønnebæksholm mageskiftede med kammerherreinde Trolle til Holmegaard de to gårde og et hus i Brandelev med nogen skov + en gård i Pederstrup, med tre gårde i Rønnebæk, to gårde i Sipperup og et stykke skov i Styrlinge skov. Det gods, som kammerherreinde Trolle fik, var ikke så meget værd, som det hun afgav, så hun fik yderligere af Collet 75 rdl. 2 m. 13 skl. dansk courant.

 

Dermed var Holmegaard eneejer af hele Brandelev. Om Store Ole var glad for at få nyt herskab vides ikke, men han er helt sikkert heller ikke blevet spurgt. Ole Hansen fik sin livsgerning på gården i Brandelev i næsten 30 år. Så døde han i 1770, 64 år gl.

 

Sønnen Anders Olsen fik lov til at blive sin fars efterfølger i gårdfæstet. Året efter i 1771 giftede han sig med en nydelig og dygtig ung pige, Bodil Jørgensdatter, som var 20 år og datter af gmd. Jørgen Pedersen matr. nr. 11. Hun havde en søster, Ane, der var gift med gmd. Rasmus Jørgensen,matr. nr. 6. En anden søster, Karen blev gift ind på matr. nr. 3 Skovgaard, og deres bror, gl. Jens Jørgensen, fik deres fødegård efter faderen. Desuden havde de en halvsøster, Johanne, på Næstelsøgaarden. De unge mennesker var altså i familie med det halve Brandelev og selv blev de stamforældre til en kæmpestor slægt. I løbet af de næste 25 år fik de i hvert fald mindst ni børn: Ane 1774, Karen 1776, Maren 1777, Ole 1779, Mette 1781, Jens 1783, Niels 1784, Jørgen 1786, og Ole 1796.

 

I 1797 blev Brandelev by udskiftet. Hver gård fik samlet sin jord i en lod. For at det kunne ske, skulle fem af byens 12 gårde flyttes uden for byen. Og var der noget datidens bønder ikke var glade for, var det at skulle rive sin gård ned i byen og flytte ud på marken, hvor den nye gård kom til at ligge alene. Men Anders Olsen var heldig. Hans gård fik lov at blive liggende på sin plads i byen, og den blev tildelt 67 t.l. af byens jord, nok ikke opdyrket alt sammen, men ellers en udmærket lod.

 

I 1803 skete den næste store begivenhed i Anders Olsens tilværelse. Han blev selvejergårdmand. Alle Brandelevs gårdmænd overtog deres gårde til selveje 1. maj 1803 til en ens pris for dem alle, 2074 rdl. 66 3/4 skl., uden udbetaling. 2/3 af prisen lod sælgeren Danneskjold-Samsø til Holmegaard blive i ejendommen som 1. prioritet. Den sidste 1/3 lånte man som 2. prioritet i Den kongelige almindelige enkekasse.

 

Der var store fordele ved at være selvejer, den største var nok, at man ikke længere skulle forrette hoveri for herskabet. Der var naturligvis også ulemper, nu fik man terminer. Hvad der ikke var til at forudse på det tidspunkt, var, at 10 år senere gik Danmark fallit. Der blev derefter pålagt alle ejendomme at indbetale 1/6 af ejendommens værdi som økonomisk grundlag for den nye rigsbank. Beløbet kunne dog afdrages over en årrække. Dette fik selvejerne at mærke, mens fæsterne ikke skulle betale denne ydelse, da de ikke ejede deres gårde.

 

Anders Olsen var nu blevet 56 år. Bodil var 52 år og de ældste af børnene forlængst blevet gift. Den ældste af pigerne, Ane, blev i 1794 gift med Anders Nielsen i Toksværd. Han døde få år efter brylluppet og i 1798 blev Ane atter gift, nu med Hans Jørgensen, Fladsaa. De to næste piger, Karen og Maren, var også blevet gift, og det skal der næsten sættes en streg under, for dem skal vi bruge igen senere.

 

Karen og Maren på Tjørnebo

 

Karen blev gift 1798 med gmd. Niels Jensen, Bonderup. Maren blev gift 1804 med Rasmus Christiansen fra Fensmark, og de fik en ejendom i Bonderup. Af drengene ved jeg ikke hvad Jens og Jørgen er blevet til. Den 18-9-1808 blev Niels gift med unge Jens Jørgensens eneste datter, Karen, fra matr. nr. 2, Fiskebækgaarden.

 

Karen havde kun en broder, Peder, og lige nøjagtig en uge efter, blev han gift med gl. Jens Jørgensen, matr. nr. 11, eneste barn, Karen. Gl. Jens Jørgensen var, som jeg har fortalt, bror til Bodil, Niels Andersens mor, så Niels var altså fætter til sin kones svigerinde.

Karen og Peder havde en datter, inden de blev gift. Det var på den tid meget forargeligt, og præsten skrev da også følgende bemærkning i kirkebogen:

”Et besvangret fruentimmer, nemlig Karen Jensdatter, havde en datter til dåben kaldet Ane. Barnet blev holdt over dåben af Jørgen Rasmussens kone (Karens faster) i Brandelev. Faddere var: Christen Henrichsen (Karens onkel, matr. nr. 3 Skovgaard), Lars Christensen (Karens fætter, matr. nr. 14 Ørbækgaard), og Anders Olsen (Karens onkel,matr. nr. 10). Til barnefader blev udlagt ungkarl Peder Jensen, Brandelev”. Og så tilføjer præsten ligesom for at glatte lidt ud: ”For moderen og bemeldte ungkarl Peder Jensen blev samme dag lyst til ægteskab”.

Ja – det var sådan et lille sidespring, men læg mærke til familien holdt sammen og støttede de unge.

 

Anders Olsens Niels var altså nu blevet gift med Ane Jensdatter, og det var meningen de skulle have gården. Men de gamle var ikke meget for at slippe tøjlerne helt, men så gjorde Anders Olsen det, at han oprettede et testamente, hvori det bestemtes, at når både Anders Olsen og Bodil var døde, skulle Niels have skøde på gården og ca. 2/3 af jorden. Den ene tredjedel af jorden skulle den yngste søn, Ole, have, og det blev derefter en selvstændig ejendom, matr. nr. 10b Vesterlund.

 

Anders Olsen døde i 1823, 76 år gammel, og Bodil døde i 1829, 78 år gammel. Samme år, 1829, fik Ole og Niels tinglyst skøde på deres ejendomme. Ole vender jeg tilbage til. Niels var blevet 45 år, inden han fik skøde på gården. Han var en dygtig mand, der kunne skrive, og han havde en nydelig og læselig skrift. Han blev sognefoged i 1827, da den tidligere sognefoged, Gasmann på Næstelsøgaarden, døde i december 1826.

 

Der havde i mange år været en stor familie på gården, men Ane og Niels Andersen fik ingen børn. Men det gjorde Nielses søster Maren i Bonderup, og nu fik Ane og Niels hendes datter, som også hed Maren, født 1811, som plejedatter, så slægtsfølgen var sikret. Det blev den yderligere for Nielses anden søster i Bonderup, Karen, havde to sønner og én datter. Datteren hed Maren, og var gift med Rasmus Berthelsen i Næstelsø. Ældste søn, Ole Nielsen, var i 1822 blevet gift med datteren på Maxhavegaarden, og var derefter blevet ejer af denne gård.

 

Så er der yngste søn, Jørgen født 1808, tilbage. Han blev i 1834 gift med sin kusine, Maren Rasmusdatter, Niels Andersens plejedatter, og eneste arving til gården i Brandelev. De første år havde de Jørgen Nielsens fødegård i Bonderup, men 1840 fik de skøde på gården i Brandelev og flyttede hertil. De fik en meget stor familie, idet de fik otte børn, hvoraf de to ældste var født på gården i Bonderup: Niels 1836, Anders 1839, Karen 1841, Maren 1843, Christian 1846, Rasmus 1849, Jens 1851, Ole 1855.

 

De havde altså små børn i nogle og tyve år, så der blev for alvor liv i gården, både for unge og gamle, for aftægtsfolkene, Ane og Niels Andersen, boede naturligvis på gården til deres dages ende. Niels Andersen døde i 1862, 78 år gl., og Ane døde året efter, 1863, 74 år gl.

 

Ved folketællingen 1860 er alle børn, små og store, hjemme hos forældrene. Ældste søn:

1) Niels, er da nævnt som træskomand. Samme år, 1860, blev han gift med Johanne Hansdatter, steddatter af hmd. Hans Jensen, Brandelev. Da der nu kom svigerbørn, som også skulle bo på gården, begyndte det at blive lidt trangt, så i 1866 købte Johanne og Niels Jørgensen 6 t.l. af gmd. Bendt Jensen, matr.11 a, og her byggede de og fik deres hjem. Jeg kan huske, min far fortalte, at Niels Jensen også var hestegilder.

Det er ejendommen matr. nr, 11 f. Johanne døde i 1873, 41 år gl., og i 1879 blev Niels gift for anden gang, nu med Karen Jensdatter, datter af hmd. Jens Andersen, Næstelsø.

 

2) Anders blev gift 1865 med Karen Pedersen, datter af afdøde hmd. Peter Olsen, Brandelev. Samme år købte de matr. 11 c (Olav Brandelevs ejendom), og den ejendom havde de i 51 år, til 1916, da to af deres børn, Niels og Johanne, overtog den. Deres tre andre børn var Marie, Karen og Maren. Marie blev gift med Peder Olsen, Størlinge, senere Næstelsø. Karen blev gift med Hans Jensen. De fik en grund af ejendommens jord, hvor de byggede hus (nuværende ejer Søren Larsen). De havde en datter, som også hed Karen, der blev gift med sognefoged Niels Larsen, Næstelsø. Den sidste af de fem søskende var Maren, der blev en meget kendt og brugt kogekone.

 

3) Karen blev gift, også i 1865, med en enkemand og husmand, Christen Nielsen, Kalby.

 

4) Maren blev gift 1870 med Jens Andersen, søn af parcelist Anders Andersen, Næstelsø (Lodals ejendom)

 

5) Christian blev gift, også 1870, med Karen Hansen, plejedatter af hmd. Anders Hansen, Brandelev.

 

6+8) Rasmus og Ole ved jeg ikke noget om.

Så er der nr. 7) af søskendeflokken, Jens, tilbage. Faderen, Jørgen Nielsen, var død allerede i 1866, kun 58 år. Moderen, Maren Rasmusdatter, overdrog syv år senere, i 1873, gården til Jens, i daglig tale altid kaldet Jens Jørn. Han var da 22 år. Fire år senere fik Jens Jørn en kone, og hvor kom hun så fra?

 

Tjørnebo 1941

Jens Jørn på Tjørnebo

 

Jeg nævnte før, at Jørgen Nielsen havde en bror, Ole, der fik Maxhavegaard i 1822. Ole havde fået en søn og to døtre. Den ene datter blev gift med Peder Nielsen, Boulsbjerggaarden, matr. nr. 8. Den anden datter, Johanne, var blevet gift med Peder Jørgensen, Tvedebrinkgaarden, matr. nr. 5a. Det var altså Jens Jørns kusiner. Johanne og Peder Jørgensen havde sønnerne, Jørgen, senere Fiskebækgaard, matr. nr. 2, og Jens (sognerådsformand), som fik hjemgården, og så havde de en datter, Maren, og med hende blev Jens Jørn gift i 1876. Altså sin kusines datter.

 

Maren og Jens Jørn flyttede efter brylluppet ind i et helt nyt stuehus. Allerede i 1874 var Jens Jørn begyndt på byggeriet. Det nye stuehus blev bygget lige syd for det gamle, altså ud i haven mod vejen (gadejord), så kunne man nemlig bo i det gamle, til det nye var færdigt. Bagefter kunne man så få en større gårdsplads ved at rive det gamle ned.

 

Jens Jørn var i det hele taget en meget tænksom og hittepåsom mand. Sammen med svogeren, Jens Pedersen, Tvedebrinkgaarden, fik han startet en pogeskole i Brandelev i midten af 1880erne med Kirsten Hansen, senere gift Jungsmark, Nr. Tvede, som lærerinde.

Jens Jørn havde nu det nye stuehus med en anselig storstue midt i byen, og her havde pogeskolen til huse, indtil man flyttede ind i det første forsamlingshus, som Jens Jørn også var med at få i gang. Pogeskolen holdt juletræsfest (ikke almindeligt på den tid) også i Jens Jørns storstue, første gang vistnok i 1887. Herfra stammer traditionen med juletræsfest for Næstelsø skoledistrikt.

 

Desuden praktiserede Jens Jørn som ”klog mand”. Dyrlæger kendte man meget lidt til, og læger sendte man kun bud efter i alleryderste nødstilfælde. Så var det nemmere at sende bud efter Jens Jørn, som foretog åreladning både på dyr og mennesker.

 

Uden på nogen måde at påstå, der skulle være nogen sammenhæng, så fungerede Jens Jørn også som ligsynsmand. Senere fik vi både læge og dyrlæge i Brandelev, og så opgav Jens Jørn sin praksis og forærede sine instrumenter til dyrlægen, så han derefter kunne koncentrere sig mere om at være ligsynsmand.

 

Bag gården indrettede Jens Jørn en kreaturvægt, så egnens folk kunne få vejet deres heste og kreaturer. I 1898 kom anlægsarbejdet af Præstøbanen i gang, og omgående viste Jens Jørn sin forudseenhed og ansøgte om at få lov at oprette en kro eller afholdshotel i Brandelev. Det skulle have ligget, hvor husene Stationsvej 8 og 10 ligger nu. Men sognerådet nægtede at give tilladelse. Det kunne ellers have medvirket til at give Brandelev en yderligere opblomstring, da den blev stationsby.

Fra v: tre ukendte

Anders Jørgensen (bagved) Maren og Jens Jørgensen

ca. år 1900

Maren og Jens Jørgensen på Tjørnebo

 

Maren og Jens Jørn havde fire børn: Niels 1876, Anders 1878, Jens 1881, og Kristine 1883.

 

Niels rejste til Amerika, hvor han døde. Jens fik en gård i Kattinge ved Roskilde, hvor slægten stadig residerer. Kristine blev gift med Anders Carlsen fra matr.3c Brandelev, og de købte matr. nr. 16, Brandelev, hvor de boede, indtil de solgte til Jørgen Tvedebrink.

 

Anders overtog fødegården i 1921 og giftede sig med Elly Pedersen fra Stenholmsgaarden. Anders Jørgensen, i daglig tale Anders Jørn, eller bare Ans Jørn, som jeg godt kan huske, interesserede sig meget for sin by og fik i 1940 genoprettet Brandelev Bylaug under den form, som vi kender i dag.

 

Byens folk samledes, når bylauget holdt Sct. Hansfest og andre festligheder i Ans Jørns lade. De åbne døre og den store gæstfrihed fra Jens Jørns tid fortsatte, og flere af byens folk, som kunne have behov for det, kom og spiste til middag hos Elly og Ans Jørn, og sommetider bragte man middagen, hvis nogen havde svært ved at færdes.

Elly og Anders Jørgensen ca. 1925

Bodil og Svend Georg Jørgensen

 

Den store gæstfrihed var også kendetegnende hos Elly og Anders Jørgensens plejesøn og svigerdatter, Svend Georg og Bodil Jørgensen. Da vi for snart en del år siden, dannede vores lokalhistoriske udvalg, havde vi arkivrum hos Bodil og Svend Georg. Her samledes vi utallige gange, og megen tid gik med snak og kaffedrikning, men ind imellem var det også meget seriøst.

 

Resultatet var i hvert fald udmærket. Det var bogen ”Næstelsø sogns historie” I del + en del andre historiske oplysninger, hvoraf dette er en del af dem.

I 1978 indrettedes der et posthus i en af gårdens bygninger og der færdedes mange mennesker ved Store Oles gård. I 1991 blev posthuset 4731 Brandelev nedlagt.

 

Da bylauget kunne fejre sit 50 års jubilæum i 1990, blev det også markeret med en sammenkomst i Ans Jørns, nu Bodil og Svend Georgs lade – samme sted som det blev stiftet.

 

Store Oles gård ligger der stadig, og jeg håber, nissen stadig vil være trofast.

Tjørnebo, Holmevej 63, sommer 1988

Fæstere og ejere af matrikelnr. 10a, ”Tjørnebo”,Holmevej 63, Brandelev, 4700 Næstved

 

1664 Markus Andersen

1688 Ole

Indtil 1740 Niels Claussen og Bodil

1741-1771 Ole Hansen og Karen Jensdatter

1771-1829 Anders Olsen og Bodil Jørgensdatter

1829-1840 Sognefoged Niels Andersen og Ane Jensdatter

1840-1873 Jørgen Nielsen og Maren Rasmusdatter

1873-1921 Jens Jørgensen og Maren Pedersen

1921-1960 Anders Jørgensen og Elly Jørgensen

1960-2007 Svend Georg og Bodil Jørgensen

 

Vesterlund

 

Vi skal tilbage til Anders Olsens testamente fra 1808 og hans yngste søn, Ole, bror til sognefoged Niels Andersen.

 

Det var det testamente, der efter Anders Olsens og Bodil Pedersdatters død i 1829 gav adgang til tinglyst adkomst for Niels Andersen på gården matr. nr. 10, minus 1/3 af jorden, som yngste søn, Ole Andersen, fik tinglyst som sin ejendom matr. nr.10b.

 

Ole giftede sig, da han var 23 år i 1819. Hans kone var også fra Brandelev – hun var også ud af familien – det var hans fætters datter, Johanne Jørgensdatter, datter af Jørgen Rasmussen, matr. nr. 6. Jørgen Rasmussens mor, Ane, var søster til Ole Andersens mor, Bodil.

 

Johanne havde to søstre. Karen der blev gift med Peder Hansen, matr. nr. 5c (oldeforældre til Otto Hansen, Næstelsø). Den anden søster hed Kirsten, men hun døde som 17 årig, i 1822.

 

Ole og Johanne har nok opført bygningerne på deres jord samme år, som de blev gift, så de kunne flytte ind under eget tag, selv om Ole ikke fik tinglyst skøde på sin ejendom, før forældrene var døde. De fik en datter, Karen, i 1823, og en søn, Anders, i 1824, men han døde som lille. I 1827 fik de endnu en søn, som også hed Anders.

 

Men lykken blev kort, for den 4-12-1829 døde Ole Andersen, kun 33 år gl. Næste forår giftede Johanne sig igen, nu med Rasmus Rasmussen fra Ll. Tvede – nok ud af Ottesen-slægten. Poul Ottesen, matr. nr. 1, Ll. Tvede, var forlover.

 

I dette ægteskab fødtes en datter, Ane, i 1831. Men allerede året efter, 28-7-1832, døde også Rasmus Rasmussen, 40 år gl. Enhver kan jo sige sig selv, at det har været alt andet end let for Johanne, men være alene om ejendommen kunne hun ikke. I 1835, 27-11, gik hun ind i sit tredje ægteskab, nu med Niels Christophersen, der var 23 år. Johanne var nu blevet 34 år.

Niels var i familie med Johannes anden mand, sandsynligvis hans fætter. Niels far hed Christopher Ottesen, og var bror til Poul Ottesen, matr. nr. 1, Ll. Tvede, som var deres fødegård. Hans mor var Maren Ulrichsdatter, som var datter af Ulrich Andersen, som var søn af Anders Hermansen, der var broder til Ulrich Hermansen, hovedmanden for mordet på Ahasverus Becker på Bækkeskov 1738, og også broder til Otte Hermansen, som var Niels Christophersens farfar. Hans mor var altså hans fars halvkusine.

 

Johanne og Niels Christophersen fik fire børn:

Rasmus 1834, Johanne 1837, Ane 1839, og Christopher 1841.

 

Drengene ved jeg ikke noget om. Johanne blev gift 1863 med parc. Peder Andersen, Bonderup, som måtte med i krigen 1864.

 

Ane blev gift i 1873 med sin halvfætter Jørgen Ottesen, som var født på samme gård matr. nr. 1 i Ll. Tvede, som sin svigerfars far, Christopher Ottesen, der var bror til Jørgen Ottesens farfar, Poul Ottesen.

 

Jørgens far, Otte Poulsen, var bestyrer for sin far, men døde 1851, 37 år gl. Hans enke, Karen Sofie, og børnene Jørgen og Rasmus måtte flytte fra gården, fordi Otte Poulsen ikke have fået fæstet, som den gamle 75 årige Poul Ottesen stadig sad med.

Gården var jo stadig fæstegård under Bækkeskov. Det endte med, at en anden søn, Hans Poulsen, fik fæstet.

 

Enken, Karen Sofie, var datter af Jørgen Pedersen, Tvedebrinksgaarden matr. nr. 5a, og altså søster til Frands Jørgensen, Brandelevgaard, og Peder Jørgensen, Tvedebrinksgaarden, og blev således faster til Maren-Jens Jørns kone. Desuden var hun jo datterdatter af Ole Nielsen, Maxhavegaard, som var bror til Jørgen Nielsen matr. nr. 10. Dermed er hun også halvkusine til Anders Jørgensen.

 

Jørgen Ottesen

Jørgen Ottesens familiegravsted på

Næstelsø kirkegård

Tilbage til Jørgen Ottesen. Han blev plejesøn hos sin morbroder, Frands Jørgensen, Brandelevgaard. Her blev han nabo til familien Christophersen, hvor han også blev svigersøn i 1873. To år efter brylluppet, 1875, oprettede Niels Christophersen et testamente, der bestemte, at ved hans død skulle Jørgen Ottesen overtage gården, og det skete i 1877.

 

Ane og Jørgen Ottesen fik to sønner: Peder og Niels. Niels blev plejesøn hos sin moster og onkel, Johanne og Peder Andersen i Bonderup, og overtog senere deres ejendom. Peder Ottesen overtog fødegården i 1916 og solgte i 1938 til Bernhard Willumsen, som i 1967 solgte til sin søn Poul Bech-Willumsen.

Vesterlund 1926

Fæstere og ejere af matrikelnr. 10b, "Vesterlund"

Kongshøjvej 1, Brandelev, 4700 Næstved:

 

1829 Testamente som adkomst for

Ole Andersen og Johanne Jørgensdatter

1829 Johanne Jørgensdatter som enke

1830 Rasmus Rasmussen og Johanne Jørgensdatter

1832 Johanne Jørgensdatter som enke

1835-1877 Niels Christophersen og Johanne Jørgensdatter

1877-1916 Jørgen Ottesen og Ane Nielsdatter

1916-1938 Peder Ottesen

1938-1967 Bernhard og Judith Willumsen

1967 Poul og Jytte Bech-Willumsen

 

Foredrag 2004

Artikel i Slægtsgården nr. 371 2004

Artikel medlemstryk 2004 Fladså Lokalhistorisk Forening og Arkiv

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Ole Krogh Jensen.