Velkommen til min hjemmeside

Det gamle Bøgesø Sogn med Thulet og Thorssletten

 

Byskellet mellem Nørre Tvede og Krømplinge møder skellet til Brandelev på Thorssletten.

 

Det vil sige området ved det nordøstre hjørne af Brandelevholme skov syd for Krømplinge. Det er omtalt i landvæsenskommissionens protokol for Vordingborg og Tryggevælde amter i forbindelse med byernes udskiftning.

 

Stendysse Krømlinge

 

Navnet har altså endnu været kendt sidst i 1700 tallet og fortæller om et ældgammelt kultsted, viet til guden Thor. Thor var den mægtigste af alle guder. Han herskede i luften og rådede for torden og lynild, storm og regn, godt vejr og afgrøder og som man derfor ofrede til, hvis der var tørke eller høsten slog fejl. Fra Thorssletten har man ofret og anråbt Thor om hjælp, og det har givetvis været et stærkt religiøst centrum.

 

Lidt syd herfor ligger Thulet på den høje bakke, åben med det store udsyn mod syd, mod solen, livsgiver til alt. Thulen var en religiøs forkynder, en fremsigemand, sandsynligvis forbundet til hellig, måske esoterisk viden.

 

Omkring 1775 blev der i Snoldelev fundet en runesten med indskrift fra 700 tallet med enkelte ældre runeformer. Indskriften lyder:”Gunvalds sten søn af Roald thul i Sallev.” Thulen var også knyttet til Odin, kongernes og herskernes gud, og dermed digtning og fremsigelse.

 

Desværre er der ikke indtil nu fundet runesten eller andre ting, der kan fortælle mere om Thorssletten eller Thul, men givet er det, at der har været et stærkt religiøst centrum. De talrige gravhøje meget tæt på området vidner også herom. Ligeledes bynavnene, Krømplinge og Størlinge, der fortæller, at det er de ældste landsbyer på egnen.

 

I Svend Estridsens regeringstid 1047 til 1074 skete sogneinddelingen, som stort set er bevaret til vore dage. Krømplinge, Størlinge og Bøgesø udgjorde et sogn, og den første trækirke rejstes i Bøgesø deraf navnet Bøgesø sogn. At det blev i Bøgesø skyldtes nok, det var det største dyrkede område, der boede flest mennesker, og det var tæt ved søen, hvorfra der var sejlbart ud til det åbne hav. Disse tre små meget gamle bosteder har oprindeligt haft en isoleret beliggenhed.

 

Mod øst strakte urskoven sig fra en linje, hvor Krømplinge storskov begynder, Størlinge skoven, den store sø, nu Flintemose, og Bøgesø sø og herfra helt ud til Bolefjorden. Alle de byer, der ligger her, det vil sige hele det oprindelige Everdrup sogn og det nordlige af Snesere sogn, er yngre. Mod vest var der også urskov, hvor Lille Tvede, der oprindelig benævnes som den søndre Tvede, og Nørre Tvede samt det østlige Brandelev er nu, hvoraf Brandelevholme stadig er skov.

 

Da man senere byggede stenkirken opførtes den udenom den gamle trækirke. Et alter, der var indviet, måtte aldrig komme under åben himmel, hvorfor den nye stenkirke blev bygget først over koret, hvor alteret var, og først derefter blev trækirken revet ned.

 

Man mener, Bøgesø kirke var opført dels af kalkstenskvadre dels af teglsten, hvilket tyder på, at kirken tidligst er opført i 1160 eller 70erne. Senere opførtes en tilbygning med våbenhus der sandsynligvis er opført af brændte sten. Der er fundet tre forskellige størrelser af middelalderlige mursten på kirketomten. Det betyder, at der tre gange er brændt sten (de blev som regel brændt på stedet), én gang til opførelsen af kirken, én gang til opførsel af våbenhus og tårn, og én til reparationer eller eventuelt dele af stormandsgården, der lå umiddelbart op til kirken mod vest og på udskiftningskortet endnu har en anselig størrelse.

 

Våbenhus og tårn blev lidt utraditionelt opført ved skibets sydside ligesom i Rønnebæk. Grunden hertil har nok været, at der ikke har været plads ved vestenden af kirkeskibet på grund af den korte afstand til stormandsgården.

 

Bøgesø sogn var meget lille med få indbyggere. I Krømplinge var der 3 gårde. I Størlinge 6 gårde og i Bøgesø 12 gårde, men herfra gik én til præsten og formodentlig én som kirkens ejendom og underhold. Som tiendeydere var der således kun 19 gårde, et meget lille sogn, og det nævnes da også senere som anneks til Everdrup.

 

I 1551 blev Bøgesø kirke helt opgivet og endelig nedbrudt i 1556. Sten og tømmer skulle efter kongelig forordning genbruges i Everdrup kirke. Sognet blev lagt sammen med Everdrup sogn, hvor Bøgesø også blev den største og nok også rigeste by. Men Bøgesø lå i Hammer herred og Everdrup i Bårse herred. Så måtte man også flytte herredsgrænsen, og det gamle Bøgesø sogn blev en del af Bårse herred.

 

Det havde måske været naturligt, hvis den oprindelige Bøgesø præstegård var blevet udlagt som annexgård til Everdrup præsten. Men det skete ikke. Alt tyder på, at præstegården blev Everdrup kirkes ejendom, ligesom den gård Bøgesø kirke ejede. I hvert fald ejede Everdrup kirke 2 gårde i Bøgesø efter dette tidspunkt.

 

Efterhånden som tiden gik, blev kirkegårdens jord inddraget til dyrkning, men ved pløjning og dræning fremkom der jævnligt sten og skeletdele, der vidnede om den gamle kirke og dens indviede jord, kirkegården.

 

I 1999 forestod Næstved Museum en undersøgelse for at få en klar og præcis lokalisering af kirketomten. Undersøgelsen omfattede en blotlægning af et egentligt fundament og ikke en udgravning.

 

Her fandt man mange begravelser, hvoraf en barnegrav, sandsynligvis af et nyfødt barn, vakte særlig opmærksomhed. Begravelsen var nemlig sket gennem nedbrydningslaget og dermed efter kirkens nedrivning. Med en placering kun en halv meter fra kirkens vestmur er det sket, medens man endnu kendte kirkens oprindelige placering. Sandsynligvis er det et barn født i dølgsmål, der er begravet i indviet jord.

 

Man fik blotlagt kirkens fundament, men undlod en egentlig udgravning, hvad der syntes uforståeligt. Hurtigt og nemt var der lejlighed til at gå i dybden, måske kunne man have fundet rester af den gamle trækirke og andre ting, der kunne have fortalt bl.a. om tidspunktet for dens opførelse. Men det var der ikke afsat økonomiske midler til.

 

I dag er tomten fint markeret og ligger smukt vedligeholdt

Synligt og tilgængeligt med sit kors

Vidner om en for længst svunden epoke af Bøgesø sogns historie

 

 

Artikel i årsskrift 2009/2010 Lokalhistorisk Forening i Fladså

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Ole Krogh Jensen.