Velkommen til min hjemmeside

Dagligliv på en sjællandsk gård 1875-1900

 

 

 

Nedenstående beretning er fra "Erindringsværkstedet", der blev afholdt efterår og vinter 2003-04 på Rosengården i Brøderup. Else Neerup-Jensen, Brøderup, fortalte erindringer fra sin fars slægt "Sejergaardsslægten" fra Tølløse-egnen.

 

Else Neerup-Jensen, førhen Nørre Smidstrup, er født på en tidligere fæstegård i Bårse, hørende under godset "Engelholm." Forældrene var Theodor Jensen og Martha Jensen, født Hansen.

 

Gårdejer Peter Olsen, Svinninge, har samlet slægtens historie, tilbage fra 1806. Det er uddrag af denne historie, der er afskrevet af Margit Hansen.

Arbejdsforhold på en bondegård:

 

Lønningerne for tjenestefolk var på den tid ca. 200 kr. årlig for en fuldvoksen karl, 100 kr. årlig for stordrengen og storpigen, 50 kr. årlig for tøsen og 30 kr. for den skolepligtige hyrdedreng, man havde om sommeren. Alle lønninger var med fuld kost og frit ophold på gården.

 

Som eksempel på, hvordan kost og arbejdsforholdene var lagt til rette på en bondegård kan fortælles om kosten:

 

Man begyndte med davren kl. 6 om morgenen, hvor hver mand fik en halv spegesild til to rundtenommer fedtebrød og en kop kaffe med en rundtenom smørrebrød til.

 

KI. 8.30 fik man halgemidt (frokost), to rundtenommer fedtebrød med pålæg og hjemmebrygget øl.

 

KI. 12 middag som regel hver anden dag mælkemad. Suppe, kål eller ærter hver anden dag.

 

KI. 14 efter middagssøvnen fik man kaffe med et stykke kandis.

 

KI. 16 midaften, to rundtenommer, en med fedt og en 'med smør, rullepølse og ost som pålæg.

 

KI. 19 var det fyraften, og man fik aftensmad, der gerne var levninger fra middagen, samt en rundtenom smørrebrød til en kop te.

 

Under arbejde, f.eks. med tørveskæring, fik man skåren mad med til frokost og rnidaften, mens pigen kom ud med middagsmaden, i reglen pandekager.

 

Måltiderne blev indtaget i læ af vognene, der blev væltet.

 

Man stillede ikke store fordringer, men havde det des mere gemytligt og skyllede maden ned med rigeligt af hjemmebrygget øl.

 

Kosten var næsten udelukkende af gårdens egne produkter, der slagtedes gerne 2-3svin på ca. 350 pund, et par får og en ko om året.

 

Ikke sjældent gav man fødevarer væk til husmandsfamilier, vel nok fordi daglønnen til disse ikke var stor, og fordi der ingen sociale forsorgsforanstaltninger var dengang.

 

Arbejdet i mergelgrave:

 

Merglen kørtes ud på de såkaldte mergelkasser, små tohjulede kærrer, hvor kassen kunne vippe om hjulakslen, når der udløstes en træprop. To mergelkasser fulde svarede til et vognlæs. Hvert skifte fik 2500 læs af mergelkasserne, og der kunne køres 80 kassefulde om dagen.

 

 

Mergelkasse med hest forspændt

Til at læsse merglen havde man i reglen en husmand, der fik 2 øre for hver mergelkasse, han læssede, det kunne give 1,60 kr. om dagen. Husmanden var så på gårdens kost.

 

Dette arbejde i mergelgravene var ret farefuldt, idet der arbejdedes på den måde, at mergel blev undergravet og derefter med trækiler fra oven flækket ud i graven. Mergelgravene kunne være så store som 8 alen dyb og 16 alen bred. Denne lervæg blev undergravet 1 alen ind i bunden, og der blev derefter i hjørnerne og på midten lavet en fure af mergelgraven til gravens overkant, hvorefter den udgravede lervæg flækkedes ned ved hjælp af trækiler. der var 1 alen lange. En sådan lervæg kunne fylde ca. 80 mergelkasser, hvilket var det antal, en husmand kunne læsse på en dag.

Som regel blev der kørt med tre mergelkasser med en hest hver, det var et arbejde for store drenge at køre med disse mergelkasser, hvor der som nævnt kun skulle udløses en træprop, hvorefter mergelkassen selv vippede bagover og aflæssede sit indhold, men det kunne ske, at disse træpropper efter slid kom til at sidde for løse, så de udløste sig selv, og så kunne det ske, når en sådan mergelkasse uventet vippede og aflæssede sit indhold, at det var mere morsomt at være tilskuer end kusk og ikke mindst, når man var kørende kusk.

 

Men tung alvor kunne der også ligge i mergelarbejde, det skete undertiden, at en klump mergel løsnedes og faldt ned, før undergravningen var tilendebragt, og en gang skete det også i mergelgraven hos os, at en husmand blev ramt og dræbt af sådan en klump mergel, der styrtede ned.

 

Arbejdet i mergelgraven var hårdt arbejde, og da det var ret farefuldt, lå daglønnen, der kunne tjenes her, på ca. 1,60 kr. + kosten - betydeligt over den almindelige dagløn, der var 1 kr. om dagen + kosten.

 

 

 

 

Medlemstryk 2004 Fladså Arkiv og Lokalhistorisk Forening

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Margit Hansen