Velkommen til min hjemmeside

Egnen omkring Præstø Fjord

Ved Bækkeskov, Sjolte Strandvej og Sct. Peders Kapel

 

Præstø Fjord har en stor tæthed af oplevelser lige til at gå ombord i. Fjorden og dens bagland har sin helt egen charme, som går under huden på en. Her er tid til ro og forbybelse i naturen og de mange kulturspor.

 

Strandvejen langs Præstø Fjord er en gammel hovedvej fra København til Vordingborg. Her kørte postdiligencen med Lollands Posten, der skulle videre til Nakskov. Vejen er flyttet flere gange og sidst rettet ud i 1972. På et stykke langs Sjolte Strandvej ses stadig de gamle piletræer fra den gamle vejstrækning. Posten blev afleveret i de forskellige kroer undervejs og fordelt videre derfra.

 

Omkring 1400 tallet blev Præstø Fjord kaldt Bolefjorden, navnet henviser til træstamme eller planke. i 1700 tallet var der livlig trafik ved gammel Tappernøje Ladested, hvor der blev afskibet tømmer til Kongelig Majestæts Skibe fra de dengang store skove omkring fjorden.

 

I 1734 opførte landsdommer Knud Ahasverus Becher, Bækkeskov, et teglværk ved det nuværende Sct. Peders Kapel. Lokale beboere fortæller, at brændeovnene stod i en udhuling på en bakketop bag kapellet. Højen bag kapellet har først i 1900 tallet været brugt til møder og friluftsspil. På det tidspunkt var der ingen træer, og derfor en flot udsigt til hele Præstø Fjord.

 

I 1877 blev beboerne ved stranden enige om, at der manglede en kirke, og to sogne besluttede at opføre Sct. Peders Kapel. Ejeren af Bækkeskov, kammerherreinde Anna Elisabeth Vind skænkede byggegrunden på højen ved Lillestrand. Med stor velvilje fra mange sider lykkedes det at få opført kapellet med den kendte professor Hans Holm som arkitekt. Kammerherreinde Vind skænkede spiret og kirkeklokken, som blev støbt hos Dockum i Holland. Hendes søn, Emil Vind, skænkede de to vinduer af bøhmisk glas. Lokale beboere kørte gratis materialer til byggepladsen og skænkede pengebeløb, ligesom 5.000 mursten blev skænket af proprietær Münster, Bredeshave og kalken til bygningen af baron Reedtz Thott, Gavnø.

 

Kapellet blev indviet 15. september 1878 og blev i begyndelsen kun brugt til gudstjenester på skift i de to sogne. Der er foretaget flere renoveringer, hvor kapellet er blevet tidssvarende både ind og udvendig. I 1954 blev på alteret opsat et halvanden meter højt kors af moseeg, belagt med bladguld, tegnet af arkitekt Marinus Andersen. I 1999 blev anlagt en parkeringsplads af Everdrup menighedsråd, som nu alene står for kapellet. Nu er der stor søgning til alle kirkelige tjenester i Sct. Peders Kapel.

Sct. Peders Kapel

Indvielsen af en mindeplads for Anders Lassen 22. september 1948, har gjort det lille kapel kendt i hele verden. Anders Lassen havde som barn fisket og jaget ved Lillestrand.

 

Anders Lassen var et usædvanligt menneske med en stærk personlighed. Født 22. september 1920 på Høvdingsgaard og flyttet til Bækkeskov i 1929, hvor han voksede op sammen med sine yngre søskende, Frants og Bente.

 

Forældrene var godsejer, kaptajn Emil Victor Schau Lassen og Susanne Maria Signe Lassen, født Raben-Levetzau.

 

Efter skolen tog Anders Lassen ud at sejle, først som kahytsdreng på "Fionia" til Bangkok og et år senere, 20. juni 1939, som aspirant på "Eleonora Mærsk." Det var sidste gang, han så sit hjem og sit land. I Capetown, Sydafrika, blev Anders afmønstret i oktober 1940. Hans mål var at søge ind i de britiske styrker, for selv at tage del i sit lands befrielse.

 

I slutningen af krigen blev Anders Lassen og hans folk overført til Norditalien, hvor han natten mellem den 8.-9. april 1945 blev ramt af en maskingeværsalve og døde 25 år gammel. Anders Lassen blev begravet i Comacchio og senere flyttet til den Britiske Krigerkirkegård ved Argenta, hvor han ligger side om side med de mænd, der fulgte ham i døden.

Anders Lassen var tildelt Military Cross 3 gange og efter sin død hædret med verdens fornemste tapperhedsmedalje, Victoria Korset.

Da han under og efter krigen modtog en række dekorationer/ medaljer, blev han en af Den anden Verdenskrigs 10 højest dekorerede soldater.

 

 

Udgivet 2005 i Præstø Fjord-guiden

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Margit Hansen