Velkommen til min hjemmeside

Krømlinges Historie

Forord

 

Hvornår min mor begyndte at skrive "Krømlinges Historie" ved jeg ikke, men det startede med slægtsforskning og da slægtshistorie og egnshistorie i tidligere tider var to alen af samme stykke, er ''Krømlinges Historie" kommet ganske af sig selv. Arbejdet er nok påbegyndt i slutningen af trediverne, lige før anden verdenskrig.

 

Omkring året 1917 flyttede min mor til København og blev der resten af sit liv. Kontakten med sin hjemegn mistede hun aldrig. I året 1940-41 engang kom hun hjem og fortalte, at hun havde været inde i byen et sted og været med at stifte Næstvedforenin-

gen. l0 år senere var hun med til at nedlægge den. Der opstod en del hjemstavnsforeninger på den tid, men den moderne biltrafik bevirkede at behovet for disse foreninger ikke mere var tilstede.

 

Jeg har nu gjort min mors bog færdig, helt, som hun ville have den skulle være, er den nok ikke blevet, men jeg tror den var blevet godkendt!

 

Jeg må, på min mors og egne vegne takke alle som har været behjælpelig med at ''Krømlinges Historie" er blevet til en bog.

Krømlinge august året 1999

Bendt Stobbe

 

Bendt og Lillian Stobbe 1998

Mit (Margit Hansen) indlæg ved præsentationen af "Krømlinges Historie" i Everdrup Forsamlingshus lørdag 11/9 1999 kl. 14,00.

 

Den 24. maj1999 spurgte Bendt og Lillian Stobbe om jeg ville skrive bogen om Krømlinge.

 

Min første tanke var: "Nej, det har jeg ikke nogen forstand på."

Men så ringede der en klokke oppe i mit hoved og sagde:" Bare se at kom i gang."

 

Og i gang, det kom vi!

Første mål var at bogen var færdig til sognefesten i Everdrup den 7. august, men efter skriveri i 14 dage, blev det til en ny målsætning:

 

1. udkast færdig 16/7 1999

Korrekturlæsning først i august af Bendt Stobbe og Ole Krogh Jensen

Præsentation af bogen 11. september 1999 i Everdrup Forsamlingshus.

 

Onsdag den 4. august 1999 drog Bendt og Lillian Stobbe og undertegnede så til Kvik Tryk i Næstved med alle dokumenterne.

 

Det var en stor dag og den blev fejret på behørig vis.

 

Nu er bogen her og jeg håber læserne vil få lige så meget fornøjelse af at læse den, som jeg har haft af at skrive den.

 

Det har været sjovt og spændende. Jeg vil sige tak for den tillid Bendt og Lillian har vist mig og for det gode samarbejde med alle der har hjulpet til med historier og billeder.

MARGIT HANSEN

 

 

Indledning (Ole Krogh Jensen)

 

I over 30 år havde jeg den glæde at kende Emmy Stobbe.

 

Med årene blev det til fortrolighed og venskab med lange samtaler, ofte om egnens fortid og de slægtled, der har levet deres liv her før os.

 

Med sin opvækst i Krømlinge hos sine bedsteforældre og sit lange livsforløb, hvor hun også oplevede livets hårdhed, kendte hun flere generationer og deres livsvilkår. Det er en naturlig baggrund for, at hun igennem 50 år forskede i sin slægts historie og efterlod sig et meget stort slægtshistorisk materiale.

 

Da Fladså lokalhistoriske forening og arkiv holdt sit stiftende møde den 15-08 året 1979, var det med Emmy Stobbe' s aktive deltagelse.

 

I sine senere leveår blev Emmy Stobbe fra flere sider opfordret til at skrive om Krømlinges Historie. Arbejdet hermed blev begyndt, men efterhånden som kræfterne og især synet begyndte at svigte, blev historien ikke afsluttet.

 

Derfor er det en meget stor glæde at Emmy Stobbe's søn, Bendt Stobbe, har videreført og nu afsluttet opgaven: "Krømlinges Historie" på tryk i en nydelig bogudgave.

 

Den vil blive læst med interesse og glæde af alle, der har tilknytning til eller interesserer sig for egnens historie.

 

Ole Krogh Jensen

formand for Fladså Lokalhistoriske Forening og Arkiv

 

 

Emmy Stobbe

Tale af Ole Krogh Jensen ved præsentationen af "Krømlinges Historie"

 

Krømlinge er en lille, men meget gammel landsby. Som vedvarende fastbosted er Krømlinge sammen med Størlinge de ældste på egnen.

Beliggende på et højdedrag mellem de to vandløb Fladsåen mod syd og afløbet fra Grønholte sø mod nord. Om dette vandløb har noget navn i Krømlinge, ved jeg ikke, men i Brandelev, hvor vandløbet løber ud i Fladsåen, hedder det Tjørnebækken, og her lå der en vandmølle.

 

Krømlinge er små 2.000 år gammel som fast bosted.

Men der har naturligvis boet mennesker meget længere tilbage i tiden. Det vidner den flotte stendysse ved vejen til Nr. Tvede om. Den er omkring 5.000 år gammel eller på alder med pyramiderne i Egypten. I stendyssens overligger er der skåltegn, som er yngre end fra dens opførsel. Det fortæller, at der her har været et helligsted over en lang periode. Desuden er der gravhøje på Bastholm, på Hjortsølund og lige på den anden side byskellet på Flintebjerggårdens jord i Nr. Tvede.

 

Dertil kommer yderligere 3 broncealderbegravelser som ligger ganske tæt ved i Brandelev Holme Skovens nord-østre hjørne. Disse begravelser ligger på højderne omkring Torssletten, som er det område, hvor byskellene mellem Brandelev, Nr. Tvede og Krømlinge mødes.

 

Navnet Torssletten er ganske givet ikke nogen tilfældighed, det fører helt sikkert tilbage til tidligere tiders gudedyrkelse og hellig steder under en eller andet form. Ganske tæt ved, lidt længere mod syd ligger også Thulet, der formentligt også har en religiøs oprindelse. Trods denne religiøse koncentration kom den nye tros gudehus dog til at ligge i Bøgesø, hvor vi lige har oplevet at se fundamentet af Bøgesø kirke udgravet. Krømlinge udgjorde sammen med Størlinge og Bøgesø byer Bøgesø sogn, som i 1556 blev lagt sammen med Everdrup sogn, og Bøgesø kirke blev nedrevet.

 

Krømlinge består af 3 gårde. Dog fortæller matriklen fra 1688, at der er 4 gårde. Den ene gård må være nedlagt på et tidspunkt og dens jorder er så fordelt mellem de tre andre gårde. Byen ejedes af Cornelius Kohlendahl, som oprindelig boede på Olstrupgaarden, men senere tog bolig på en af gårdene i Krømlinge. Han var prokurator. Senest ved Cornelius Kohlendahls død er Krømlinge kommet under Holmegaard.

 

Bønderne i Krømlinge var kendt for at være velstående.

Under svenskekrigene blev Nr. Tvede bymænd pålagt at levere skatteøksen til den svenske konges hofholdning, og for at kunne opfylde leveringen måtte de købe 2 stude for 18 rdl. af Lars Andersen i Krømlinge 20-11-1660.

 

Min farfars, farfars, far havde en gård i Krømlinge og jeg ved, hvad han skulle svare i afgifter og hoveri til Holmegaard i året 1771.

I landgilde svaredes 40skp. byg og havre samt 1 gås og 2 høns. Af hoveri skulle der ydes følgende: I sæde eller høsttid ydes ugentligt 2 6/7 køre eller spanddage, og af hånd eller gangdage for en karl 4 3/7 og for en pige 4 3/7 eller en dreng 6. Uden for denne tid ydes ugentligt 1 7/45 køre eller spanddage, en karl i 1 32/45 og 1 pige eller dreng i 26/45 hånd eller gangdage.

 

Der betales ingen hoveripenge. Det anføres at Krømlinge ligger 1 mil fra hovedgården, har 3 marker som årlig skifter 2 til sæd og 1 til hvile, og alle marker falder med fint sand og ler beblandet. 1796 blev Krømlinge udskiftet.

I 1803 solgte Holmegaard alt sit bøndergods til selveje. Dermed blev også Krømlinges bønder selvejere.

 

Byens areal udgjorde da 268 t.l.,hvoraf 105 var opdyrket. (Størlinges areal 64I t.l .heraf 170 opdyrket)

 

Før udskiftningen lå der stort set ingen bygninger unden for landsbyerne. Her var dog en undtagelse i Krømlinge. Ved Grønholte sø lå der langt tilbage i tiden et hus, som hed Grønholtehuset. Uden for Størlinge by lå der et skovfogedhus på vejen til Everdrup, hvor vejen går ned til Størlinge skov.

 

Udskiftningen og den hurtige overgang til selveje var starten på den helt nye tidsalder i Krømlinge. En tidsalder præget af fremgang.

Høstudbyttet og landbrugets indtjeningsevne var stigende og dermed også levestandarden, selv om den langt fra kan måle sig med nutidens.

Befolkningstallet steg, nye huse og ejendomme blev opført bI. a. i Storskov.

 

100 år efter starten på alt dette så Emmy Stobbe dagens lys for første gang. Godt nok ikke i Krømlinge, men det varede ikke længe før hun kom i pleje her i det lille samfund hos sine bedsteforældre, Karen Jørgensdatter og Jens Andersen. Det kom til at præge hende for livet. Da hun således voksede op hos lidt aldrende bedsteforældre, der havde nær tilknytning til egnen, hørte hun mange ting omtale, som lå langt tilbage i tiden.

 

Hendes generationer blev lange og mange, hun fik selv et meget langt liv. Den nære tilknytning og interesse for Krømlinge, dens beboere og historie gennem tiderne, bevarede hun igennem hele sit liv. Hendes intelligens og skarpe hukommelse svigtede hende aldrig.

 

Sammen med hendes slægtsforskning gennem så mange år, var det baggrunden for det store historiske materiale, hun efterlod sig.

At det skulle blive hendes søn, Bendt, der fuldførte dette arbejde i form at den bog, som udgives i dag, havde hun næppe troet, om end hun måske også, hvad dette angår, var ved at ændre mening i sine sidste leveår. Skarp og kontant kunne hun være, ikke mindst overfor sine nærmeste, om end også humoren ikke var hende ukendt.

 

I dag kan vi markere og festligholde udgivelsen af Krømlinges historie helt i Emmy Stobbes ånd og tanke. Det ville helt sikkert have glædet hende.

Tak til Bent Stobbe for dit store arbejde med at samle de sidste tråde, og så må du godt være lidt stolt af mor i dag - hun ville helt sikkert have været stolt over dig i dag!

 

Tak til Margit Hansen for den fine redigering og din trækken i trådene ved bogens tilblivelse. Tillykke med det fine resultat og min bedste anbefaling til alle som interesserer sig for den lokale historie:

 

Læs historien om Krømlinge!

 

Bogen er udsolgt men kan læses på:

 

Fladså Arkiv

Korskildevej 2A

Brøderup

4733 Tappernøje

Tlf. 55 96 00 14

 

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Margit Hansen