Velkommen til min hjemmeside

Gaabense

 

Det gode skib

”Hans Juul af Gaabense”

 

Et skibs historie, fra bygning på Stege Skibsværft i 1901, om ejerne, skipperne, besætningen, til afbrænding i 1972 på Københavns Sydhavn.

 

"Hans Juul" 1945

Originaltegning af O. Stoltenberg, Kalundborg

 

Nedenstående bekendtgørelser i ”Møns Folkeblad” 1901-1902:

13. 6.1901: Fra Værftet.

”Brdr. Johansen-Wennicke har i disse Dage gjort de indledende Skridt til bygning af et større skib. Tegning er bestilt hos den bekendte Skibskonstruktør Benzon, Nykøbing F., og man har påbegyndt Udsavning af Kølen. Det skal være en Galease paa 50 Tons Brutto – altsaa af Størrelse omtrent som Freden II, f.Eks. – og af Facon som Paketterne. I løbet af 14 Dage mener man, at Kølen vil være lagt.”

 

29. 10.1901: Fra Værftet.

”Der er nu gjort et betydeligt Arbejde paa den tidligere omtalte Galease, hvortil Kølen blev lagt paa det herværende Skibsværft i Sommer.

 

Halvdelen af Spanterne er rejst og giver et helt imponerende Indtryk af den uhyre mængde Tømmer, der skal bruges blot til et Skib af den størrelse.”

 

Bygning af "Hans Juul" på Stege skibsværft 1901

 

26.2.1902: Skibshandel.

Den oftere omtalte Galease, som er under Bygning paa det herværende Værft, er i Gaar solgt til H. Andersen, Gaabense. Fartøjet skal leveres færdigt senest til 1. September d.A.

 

29.8.1902: Skonnerten ”Hans Juul”.

Har nu faaet rejst Undermasterne. Det bliver en forholdsvis høj Rigning. Fra Dækket til Æselshovedet er Fokkemasten 48 Fod og Stormasten 51½ Fod. Forre-Stang er 15 og Storstangen 16 Fod ovenfor Æselshovedet. – Hele Skonnertens Længde er 67 Fod og største Bredde 18 Fod.

 

20.9.1902: Skonnerten ”Hans Juul”.

Skipperen Hans Juul fra Gaabense, som den ny Skonnert er opnævnt efter, ligger for Tiden i Sukkerhavnen med sit Skib ”Mine” og losser Kokes.

 

Indklarerede: D.19. Skt. ”Mine”, H. Andersen af Gaabense, fra København med Koks.

Udklarerede: D.22. Skt. ”Mine”, H. Andersen, af og til Gaabense, ledig.

 

Udklarerede: D.23. Skt. ”Hans Juul”, Andersen af Gaabense, til Sverrig, ledig.

 

24.9.1902: Skonnerten ”Hans Juul” afsejlede i Gaar Middags til Gaabense, hvor den skal høre hjemme. Senere gaar den til Frihavnen og faar slaaet sine nye Sejl under. – Paa Grund af Toldlovens Mekanik, skal dette Arbejde nemlig foregaa uden for Toldgrænsen, for at spare Indførselstold.

 

Øvrige fakta:

Der kan tilføjes at skibet var bygget af eg/fyr, og kendingssignalet var NMBS. De første ca. 20 år rigget til som skonnert/sejlskib uden styrehus. I perioden 1919-1922 blev den omrigget til galease med motor ”Sikure” H.K. 52 samt styrehus. Endnu senere en anden motor ”Bolinder” og et andet styrehus.

I Bogen om skibsbygmesteren Benzon og hans skibe, er der opgivet at tegningerne til dette skib er opbevaret på Søfartsmuseet i Helsingør.

 

 

"Hans Juul" med gammelt styrehus

 

 

Hans Morten Andersen, (Hans Juul):

Bygningen af skibet var bestilt af skibsfører Hans Morten Andersen, født 1850 på Bogø, død 1915 i Gåbense. H.M. Andersen blev kaldt ”Hans Juul” og var ejer af skonnerten ”Mine” af Gaabense, bygget 1892 i Køge af eg, brutto 34 tons, dybde m/sk 6 fod, kendingssignal NFLR. H.M. Andersens kone hed Rasmine, født Christoffersen på Bogø 1846, død 1928 i Gaabense. Deraf navnet "Mine."

 

 

 

Rasmine Andersen, født Christoffersen

 

 

 

Hans Morten Andersen "Hans Juul"

 

 

Johannes Juul Andersen, Canada, som er oldebarn til H.M. Andersen, har fortalt, at hans far (Hans Juul Andersen), sejlede med H.M. Andersen som dreng, og oplevede følgende:

 

”H.M. Andersen faldt engang ned fra masten og brækkede hoften, men han var utrolig stærk. Når de sejlede hvede, som vejer omkring 100 kg, gik han ned på knæene, og med en hånd tog han en sæk ud fra lasten. Han var en meget venlig mand, men engang kom fire mand ombord for at lave ballade, og han gik ned på knæene og bankede dem alle fire.”

 

Skibet blev nu døbt ”Hans Juul” fordi H. M. Andersen aldrig blev kaldt andet. Måske kommer navnet ”Juul” efter en hjulmager på Bogø. H.M. Andersen er konfirmeret i Gåbense, hvor hans far, Anders Peter Jørgensen, kom som færgekarl ca. 1855.

Der vil, i et senere årsskrift, komme en nærmere udredning omkring Andersen slægten, og de familiesammenføringer den medførte

 

Emanuel og Laura Andersen:

Emanuel Andersen, født 1879 i Gåbense, søn af H.M. Andersen, købte skibet af sin far (som 23 årig), og sejlede med som skipper i de første mange år. Senere blev han kaptajn på automobilfærgen Gåbense-Masnedø. Emanuel og Laura Andersen boede Gåbense Strandvej 39, hvor der ved indkørslen stod to granitsøjler Emanuel havde haft med hjem fra Bornholm. Emanuel Andersen havde altid hat på, og var flittig til at bruge sin kniv til træskærerarbejde under sejladsen. Den 17/9 1944 døde han meget pludseligt under et besøg hos sin datter i Rudkøbing.

 

 

Bagest med hat, Emanuel Andersen, Forrest til venstre Peder Jepsen med Karo

 

 

Enken Laura Andersen, Gåbense, fortsatte som skibsreder med Peder Jepsen som skipper. Hans Jepsen blev påmønstret ”Hans Juul” i 1935 som bedstemand, og blev skipper i 1946, efter Peter Jepsens død.

 

I 1952 døde Laura Andersen, og Hans Jepsen måtte forlade skibet, som blev solgt for at indgå i arven.

Emanuel Andersen

 

 

Laura Andersen

 

 

 

Jeppe Peder Jepsen:

Født 12/5 1905 i Staureby på Sydfalster. Peder blev mønstret 8/2 1921 til ”Hans Juul”, som kok og ringmand. I 1925 blev han meldt tjenstudygtig til al krigstjeneste, grundet medfødt nedsat høreevne. Den 7/3 1930 bestod han sætteskipperprøven på Grenaa Navigationsskole, og den 17/3 1930 fik han udstedt sit bevis som sætteskipper af politimesteren i Nykøbing F. I 1931 blev han skipper på ”Hans Juul”, da rederen, Emanuel Andersen, blev kaptajn på automobilfærgen.

 

Peder Jepsen 19 år

 

Om aftenen, den 3/2 1941, opstod der brand på skibet under oplægning i Gåbense. Besætningen var på besøg hos familien, havde fyret i kakkelovnen og forladt skibet kl. 18. Kl. 22 kom de tilbage og så der var ild i kahytten, som de fik slukket i løbet af 10 minutter, efter at de have hugget hul på isen. Bedstemandens køje og kakkelovnskrogen var raseret, så besætningen måtte få natlogi hos familien.

Næste morgen viste det sig, at der atter var ild, og denne gang så omfattende, at redningskorpset blev alarmeret + tre mand til hjælp forinden. Nu var skaden større, skuffer og tøj, ure, fyrværkeri og lanternemateriale var tabt. Der blev afholdt søforklaring 13/2 1941 på Tinghuset i Nykøbing F. Peder og Hans fik erstattet deres personlige sengetøj og beklædning for i alt kr. 587,00. Selve kahytten blev istandsat af fisker Carl Jensen, Gåbense. Han var udlært skibstømrer fra Holbæk.

 

Karo

 

Da skibshunden ”Karo” døde (før 1938) blev den kastet i vandet med en sten bundet på, som en sømand. Hver gang ”Hans Juul” sejlede forbi det sted, blev der kastet en buket blomster i vandet af Peder Jepsen.

 

Den 8/2 1946 havde Peder 25 års jubilæum på ”Hans Juul”. Ved denne lejlighed fik han bl.a., et meget flot guld lommeur med kæde og indgravering, af rederen Laura Andersen.

 

Kort tid efter døde Peder Jepsen ifølge nedenstående artikel fra en bornholmsk avis:

”Den sidste rejse"

Motorgaleasen ”Hans Juul” af Gaabense ankom i gaar hertil med en Last Byg til Gudhjem Mølle. Paa Rejsen hertil har Skibet været ude for en tragisk Hændelse, idet Føreren, Skipper Jepsen, pludselig blev alvorligt syg, da de var gaaet ud fra Bandholm, hvor Lasten var indtaget.

 

Skipperens broder, der var med som bedstemand, satte derfor Kursen mod Hjemstedet Gaabense, hvor den syge Skipper blev sat i Land, og straks bragt til Nykøbing F. Sygehus. Rejsen blev derefter fortsat med Bedstemanden som Skipper. Han har i 11 år sejlet sammen med sin Broder. Ved skibets Ankomst hertil i gaar indløb der meddelelse om, at Skipper Jepsen var afgaaet ved Døden, hvilket naturligvis gjorde et dybt indtryk på Besætningen.

 

Fra fagblad for søfarende:

”Mindeord"

Skibsfører Peter Jepsen, ms. ”Hans Juul” af Gaabense, er den 15. september afgaaet ved Døden efter en Blindtarms-Operation. Han blev kun 41 Aar gammel. Peter Jepsen havde i Foraaret 25 Aars Jubilæum, saalænge havde han været ombord i ”Hans Juul”, deraf de sidste 15 Aar som Fører af Skibet. Med Peter Jepsen er en god dansk Mand gaaet bort, retskaffen og trofast i al sin Færd.

 

Peder Jepsen var ugift, og havde i mange år sendt penge til Prins Valdemar og Prinsesse Maries Fond, som byggede boliger til sømænd uden familie, hvor de kunne bo på deres gamle dage. Peder havde den holdning, at han ville ikke ligge nogen til byrde, når han blev gammel. Selv var han dog meget god til at sørge for sin egen familie, navnlig hans gamle far Carl Jepsen, og hans ugifte søster Johanne Jepsen, som han forsørgede i mange år. Boligen i Fonden fik han aldrig brug for, men for nogle af midlerne fra den resterende arv, blev der investeret i et gravsted på Gyldenbjerg kirkegård, hvor de tre ugifte søskende, Peter, Hans og Johanne Jepsen, hviler. Gravsten og stensokler er selvfølgelig af Bornholmsk granit.

 

Gravsted på Gyldenbjerg kirkegård for Peter, Hans og Johanne Jepsen

 

Hans Ejnar Jepsen:

Født 13/5 1908 i Staureby på Sydfalster. Efter sin konfirmation fik han hyre i 1923 på ”Johanne af Nykøbing F.”, kom på langfart i 1924 med ”Elin af København”. I 1925 med ”Hadsund af Rødby Havn”, og i 1926 med ”Hans Juul” for første gang til Lubeck. I 1927 med ”Borghild af København,” og ”Edouard Suenson af København, til England med ”Nidaros af Esbjerg”og ”Broholm af København”. 1928 og 1929 med ”Else af Aalborg.” En hyre kunne vare fra nogle få dages sejllads til flere år, alt efter hvor mange ordrer skibet havde. Ind imellem hjalp Hans til med fiskeri og var arbejdsmand i Orehoved.

 

Blev 15/4 1929 indkaldt til marinesoldat.

”Udtalelse fra Kaptajn H.E. Foss, næstkommanderende i Kongeskibet Dannebrog:

Hv. Nr. 9660 Hans Ejnar Jepsen, der har været indkaldt til Søværnet i Sommeren 1929 og gjort Tjeneste om Bord i Kongeskibet Dannebrog fra den 17. Maj til den 12. Oktober har været en i enhver Henseende flink, pålidelig og tjenstvillig Mand og har udført sin Tjeneste som befaren om Bord til sine Foresattes Tilfredshed. Er ædruelig. Ved hans Hjemsendelse kan jeg give ham min Anbefaling.”

 

 

Hans Jepsen som marinesoldat 21 år

 

Efter soldatertiden havde han tre udmønstringer med nogle af de ovenfor nævnte skibe. Derefter var han arbejdsmand i forbindelse med rambukarbejdet ved bygningen af Storstrømsbroen, indtil han i 1935 påmønstrede ”Hans Juul” som bedstemand.

 

Den 10/3 1945 består han sætteskipperprøven på Rønne Navigationsskole og den 24. december 1945 udsteder politimesteren i Nykøbing F. beviset som sætteskipper. Efter sin bror Peder Jepsens død, bliver Hans Jepsen skipper på ”Hans Juul,” hvor han forbliver, indtil arveskiftet efter Laura Andersen.

 

Hans Jepsen blev nu skipper på m.s. Johanne af Rudkøbing. I 1962 blev han skipper på slæbebåden ”Defense”, først under Monberg og Thorsen og senere under Christiani og Nielsen. Her kommer hans erfaringer fra rambukarbejdet ved Storstrømsbroen ham til gode, idet han var med til at anlægge Stigsnæs Havn, den nye bro over Guldborgsund i Nykøbing F., Tunnelen fra Ålborg til Nørresundby og Færgehavnen på Sjællands Odde. I alle de anlægsarbejder var Hans med fra starten, idet det var slæbebådens opgave at sejle de ansvarlige ingeniører og andre ud til arbejdsstederne.

 

Den 31/10 1970 fratræder han Christiani & Nielsen, fordi slæbebåden er solgt til Norge. Hans flytter til Strandvejen 41 i Gaabense, hvor hans søster bor, og begynder på sin pensionisttilværelse. Grundlovsdagen den 5. juni 1971, dør han på Nykøbing F. sygehus, efter et kortvarigt sygdomsforløb af kræft i bugspytkirtlen. Hans Jepsen blev 63 år og var ugift.

 

Skibsmægler Aschengreen, Nyhavn 53, København K:

Der kan ikke skrives om ”Hans Juul” uden at nævne skibsmægleren, som var kontaktpersonen, og altid vidste hvor skibet var. Alle breve til besætningen blev adresseret til Aschengreen, ligesom han også var mægleren, der skaffede transporterne sammen med rederen.

 

 

Beretninger fra fire, af de mænd, der har sejlet med ”Hans Juul” i Peder og Hans Jepsens tid:

 

Aage Valdemar Andersen, Sortsø:

 

Aage Valdemar Andersen

 

Påmønstrede ”Hans Juul” som matros 5/9 1931 i Vejle. Første tur var en last til Tyskland. Afmønstrede 22/10 1932. En af de første der sejlede med Peder Jepsen som skipper.

 

Fisker Poul Jørgensen, 4850 Stubbekøbing:

I årene 1938 – 39 og 40 sejlede jeg med fragtskibet Hans Juul fra Gaabense. Skibet tilhørte skibsreder Emanuel Andersen fra Gaabense. I de første år sejlede skibets ejer selv med skibet, senere blev han kaptajn på færgen, der sejlede fra Gaabense til Masnedsund.

 

Jeg sejlede som yngste mand ombord og stod bl.a. for madlavningen, men det var skipper selv, der foretog indkøbene. Skipper var Peder Jepsen, og hans broder Hans Jepsen sejlede også med Hans Juul. Begge boede i Gaabense.

 

Vi sejlede for det meste med brosten, kantsten og chaussèsten, samt skærver fra Bornholm til København, men vi har også været i Frederikssund med nogle laster.

 

Fra Soyakagefabrikken i København fragtede vi sojakager til Århus, hvor vi så lastede foderstoffer til Falkenberg i Sverige. Der blev sejlet bygningssten til Stege, bl.a. til havnen, og til Dronning Alexandrines Bro, da den blev bygget fra 1939 – 43.

 

Fra Faxe sejlede vi en enkelt last kalk, det var ikke spændende, der blev hvidt overalt, så vi undgik det helst. Der blev også sejlet kalksten til Sydhavnen i København og cement fra Nørresundby til København. Vi har også sejlet stenmel fra Bornholm til Rungsted.

 

De fleste fragter var fra Bornholm til København, turen varede ca. 9 timer. En tur fra København til Bornholm uden last i stormvejr, det husker jeg tydeligt endnu, det var ikke så spændende!

 

Jeg er født og opvokset i Orehoved, det var dengang togfærgerne sejlede fra Orehoved til Masnedø, senere blev jeg bundgarnsfisker ved Falsters østkyst i 46 år, men nu er jeg gået på pension.

 

Jeg håber denne lille beskrivelse kan give lidt indblik i, hvordan arbejdsgangen på et fragtskib var, da jeg var dreng.

 

En af mine oplevelser:

Skib fra Riga stødte på Hammerhavnen. "Hans Juul" lå lige på den anden side. Vi kaldte på hjælp.

 

 

Louis Stolt, Nyord:

Kom med Hans Juul i 1947, 14 dage efter min konfirmation. Jeg havde hørt om Hans Juul, igennem Per, mejeribestyrerens søn fra Nyord, som også var hyret på det tidspunkt. Først var jeg kok og senere bedstemand. Jeg var hyret i 2½ år, kun afbrudt ½ år, hvor jeg var på Sorø Efterskole.

 

Vi sejlede meget på Bornholm, lastede skærver og sejlede om natten, lossede på Sjælland, og på den måde kunne vi få tre ture på en uge.

 

Det er en tid jeg tænker tilbage på med glæde, for vi havde det godt. Hans Jepsen var et rart menneske, han tog tit en tørn om natten og styrede selv. Når vi skulle købe mad ind, var der altid penge til rådighed. Vi skulle blot skrive i en bog, hvor meget vi tog, der manglede aldrig noget.

 

Jeg husker en sjov historie:

Vi kom fra Bornholm og lå inde i Kalvehave. Var til andespil og vandt en levende gås, den tog vi med ombord i lasten, hvor den gik imellem skærverne.

 

Da vi kom til Svendborg, syntes vi, gåsen skulle have lidt frisk luft, og lukkede den op på dækket, men den fløj over rælingen og så måtte vi have robåden i vandet og fange den igen.

 

Nu blev den slagtet, og så fik vi gåsesteg med rødkål, for vi havde et lille komfur vi kunne tilberede den i.

 

Senere kom jeg på langfart med Lauridsen DFDS, så på navigationsskole, og i 1960 på færgen Helsingør – Hälsingborg.

 

Thor Møller, 3740 Svaneke:

Lidt om min tid på Hans Juul. Havde været sammen med Hans Jepsen flere gange i andre havne, og kendte besætningen godt. Jeg var lige afmønstret fra ”Odin af Aalborg,” og hørte at Poul Bay, bedstemanden, skulle ind som marinesoldat. Jeg kontaktede skipperen på Hans Juul, og forhørte mig, om jeg kunne få hyren og det kunne jeg godt. 9. april 1951 påmønstrede jeg i Hammerhavnen, hvor vi lastede granit til Århus.

 

Det var hovedsagelig Bornholm om sommeren med granit eller lervarer fra øen, og korn, kalk, formbrændsel, m.m., tilbage, og i vinterhalvåret rundt i landet med, hvad der var at få fat i.

Ombord på Hans Juul fik man lært at laste og losse store granit sten og standardsten, som havde let ved at knække under losning. Skipper Hans Jepsen havde altid tid til at fortælle, belære og nærmest undervise, når vi sejlede.

 

Kølhalingen om sommeren foregik i Stege på Møen, hvor Hans Juul var bygget, og skipper sørgede for, at vi fik et værelse i land på værftet. Når vi var på værft blev alt gået grundigt efter, for skipper Hans sagde: ”Det skal være i orden og man skal kunne stole på tingene.”

 

Hans Juul var et sejlskib med hjælpemotor, som var en to-cylindret Grenå motor. Det var dengang, man havde wc og vandtønde på dækket og skibsjollen i daviden agter, hvor vi havde styrehus. Skippers kahyt var agter for motorrummet med nedgang fra styrehuset. Forude var der lukaf for to mand med udgang gennem kappe og med dør ind til lukaffet.

 

Hans Jepsen, vandtønden, Peder Jepsen og bagved wc'èt

 

Det var interessant at være i styrehuset, når vi sejlede i Smålandsfarvandet, for Hans var så stedkendt, og kunne fortælle om, hvad man skulle passe på de forskellige steder.

 

Vi gik ind til Gåbense, hvor vi var hjemmehørende, selv om Hans Juul var et stort skib for den havn. Der boede rederen også, som var en dame op i årene, og hun var nabo til skipper og hans søster.

 

Hans Jepsen havde stor respekt blandt sine kolleger, og han havde sine venner i Allinge, som nærmest var hans andet hjem, hvor han var meget sammen med skipper Anton Jensen fra ”Ib af Allinge.” Yngste mand ombord var Johannes Bay, som senere blev afløst af en ung mand, Orla Jensen, nabo til skipperen på ”Ib.”

 

Og så engang vi kom til Rønne, med en last korn fra Frihavnen, var det, at Hans kom og sagde: ”At han havde talt med havnefoged Holm, som var formand for Navigationsskolen, og der var plads, så jeg kunne begynde til efteråret. ”Så var det bestemt, og tak for det Hans Jepsen!”

 

 

Effekter fra Hans Jepsen og "Hans Juul" på Den Maritime Udstilling i Listed

 

Ovenstående effekter er afleveret til Thor Møller som har formidlet kontakten til udstillingen. Dette har bevirket, at mange af de bornholmske mænd der sejlede med Hans Juul, har været og besøge udstillingen og genkendt effekterne. Denne beretning indgår også i samlingen.

 

Mine egne erindringer om Hans Juul:

 

I 1946 flytter mine forældre, Else og Aage Jepsen, samt min faster Johanne Jepsen, ind på Gåbense Strandvej 41. Naboen er Laura Andersen, som vi har daglig kontakt med, og som min faster bliver husbestyrerinde for.

 

Fru Andersen var en meget venlig dame, som havde en stor familie, og meget selskabelighed. Vi kunne også låne hendes telefon, hvis det var nødvendigt. Selv var jeg bypige for fru Andersen og klarede levering af breve og pakker til Orehoved Station, og det var mange, for hendes børn boede vidt omkring, honoraret var 25 øre og sommetider 1 krone.

 

Mine forældre hørte ikke med til omgangskredsen, men meget tit kom hun ind, og min far skulle hjælpe med et eller andet. Laura Andersen var meget gavmild, hun tænkte altid på, om vi kunne bruge noget af det, hun selv havde i overskud.

 

Jeg husker især hendes datter, Else Seerup,som min faster havde et tæt forhold til, hun sendte altid så mange spændende ting til fødselsdagene. Et barnebarn, Hans, som var søn af Ivan, husker jeg også specielt godt. Han kom på besøg fra Grønland og så var der godt nok fart på i Gåbense.

 

Overfor mine farbrødre, Hans og Peder Jepsen, var fru Andersen også meget gavmild, de fik de flotteste gaver, både til jul og fødselsdage, og så var de altid underskrevet: ”Hilsen fra den lille reder.”

 

Til sidst blev fru Andersen plaget meget af næseblod, hvor hun tit kom ind hos os, med et håndklæde fyldt med blod, og spurgte, hvad hun dog skulle gøre. I 1952 blev hun afhentet af en lille folkevognsbus og kørt til Søborg, hvor hun skulle bo hos sin datter Else Seerup. Det var en meget trist dag i Gåbense! Den 27/12 1952 dør Laura Andersen i sin datters lejlighed, og bliver begravet på Gyldenbjerg kirkegård, hvor Emanuel Andersen også hviler.

 

I Gåbense holdt børnene altid øje med, når et ganske bestemt skib anløb broen, og det var ”Hans Juul”. Fra alle sider kom børn løbende eller cyklende, alt hvad remmer og tøj kunne holde, for Hans Jepsen var en meget stor børneven. Inden skibet var fortøjet var der en stor forsamling, og jeg fik så udleveret 10 kroner, så gik turen op til købmanden, hvor der blev indkøbt slik i store portioner, og det blev delt mellem os.

 

"Hans Juul" ved Gaabense broen. Forrest Hans, bagest Peder

Bagved den gamle træbro og færgelejet

 

Engang i krigsårene havde mange i Gåbense bestilt saltede sild fra Bornholm. Da ”Hans Juul” kom til Gåbense, blev fiskernes trillebøre kørt ud til broen og alle trætønderne læsset på og kørt hjem til hver enkelt.

 

Det skete i de store isvintre at skibet lå indefrosset i Gåbense, og så havde min faster mange på kost, der kunne godt være 3-4 mand ekstra. Mændene gik på isen i Storstrømmen og stangede ål, og så blev der kogt ålesuppe i de store gryder, det både varmede og smagte godt.

 

Hvert år var skibet til eftersyn på Stege Skibsværft, en uges tid eller mere. Så lagde ”Hans Juul” op bag ved Færgegårdens mødding, jollen blev sat i vandet, og min farbror Hans kom, bankede på ruden til vores soveværelse tidligt om morgenen, og sagde: ”Skal Margit med, så er det nu!” I en gevaldig fart blev der samlet noget tøj sammen, ud på broen, og så af sted med jollen og op i skibet.

 

I Stege blev skibet trukket op på bedding, og så måtte vi kravle op og ned af en stor stige. Nu blev der spist på sømandshjemmet hver dag, og der blev gjort store øjne da Hans Jepsen ankom med et pigebarn under 10 år. Det var en stor oplevelse, der skete en masse hver dag.

 

Jeg gik byærinder, og måtte ellers klare mig selv, men det var under meget trygge forhold. Andre gange har hele familien sejlet med ”Hans Juul” til Ærø, hvor vi har noget familie.

 

I sommeren 1951 sejlede jeg med ”Hans Juul” i hele sommerferien. Vi var rundt i hele Danmark, men først og fremmest på Bornholm, i Allinge, Rønne og Hammerhavnen. På den allerførste Bornholmertur fik jeg min første store søsyge under et stormvejr i Østersøen. Skibet var lastet og vandet sprøjtede ind over dækket, så der var godt nok langt, at gå i vand til knæene, helt ned i den anden ende af skibet til wc’et. Bagefter sov jeg i 18 timer, så mandskabet måtte ned i kahytten og se efter, om jeg dog var levende endnu.

 

 

"Hans Juul" i Hammerhavnen, Bornholm

 

På Bornholm oplevede jeg det samme som i Gåbense. Så snart skibet var i havn, kom det vrimlende med børn og voksne. Hver aften var vi inviteret i byen og spise, og alle stod parat til at ”pigen” måtte køre med i stenbruddene, gå med ind i røgerierne, blev vist rundt og så alt, hvad Bornholm kunne byde på.

 

Ofte lå vi i en havn, hvor der var så mange træskibe, at de måtte ligge ved siden af hinanden, så skulle jeg passere 3-4 skibe for at komme ind på kajen. Det foregik uden sikkerhedsvest eller andet, men der blev holdt øje med, hvad skipper Jepsens niece foretog sig.

 

I København lå skibet altid ved Islands Brygge og blev lastet med soya. Om aftenen gik hele besætningen i biografen, vi så begge forestillinger. Hvis der var problemer med at få billetter, fik vi fat i Anton Jensen fra ”Ib”, han ringede blot op, og sagde, han var en eller anden grosserer ude fra Charlottenlund, så var det klaret.

 

I min barndom var det værste der kunne ske, at ”Hans Juul” ikke kom hjem til jul. Altid kom mine farbrødre, Hans og Peder hjem, belæsset med gaver indpakket i flotte æsker til hele familien, og til påske blev der ringet til købmanden og bestilt påskeæg til hele familien.

 

Efter Laura Andersens død forsøgte Hans Jepsen at købe ”Hans Juul,” men selv om alle hans sparepenge var anbragt i Nordfalsters Bank i Nr. Alslev, og han ikke havde nogen gæld, så blev det afvist med begrundelsen, at der var ingen fremtid i småskibssejlads.

 

Den 7/10 1953 kom farbror Hans gående fra stationen og ned ad Gåbense Strandvej. I den ene hånd havde han en lille kuffert, og under den anden arm to margarinepapæsker, det var hans ejendele fra ”Hans Juul.” Det vil jeg aldrig glemme!, det var den sorteste dag for os alle i Gåbense og for ”Hans Juul.” Efter den tid kom Hans Jepsen aldrig mere til Bornholm.

 

Hans Juul efter 1953:

Brødrene Richard og Anders Sørensen købte ”Hans Juul” i 1953. Den ene mast blev fjernet og et andet styrehus sat på, og en ny motor ”Tuxhammer”. Skibet blev anvendt til stenfiskeri med hjemsted i Nykøbing F.

 

 

"Hans Juul" omrigget til stenfiskeri i Smålandsfarvandet

 

Erik Lauridsen, Masnedø:

Erik Lauridsen var med ”Hans Juul” som stenfisker i perioden 1954 til 1958. I den tid blev der fisket efter ral i Grønsund, samt sten ved Femø og Knudshoved. Erik Lauridsen er svigersøn til Aage Valdemar Andersen, og er i besiddelse af hans søfartsbog, hvor påmønstringen på "Hans Juul er beskrevet.

Erik Lauridsen på "Hans Juul" som stenfisker

 

Da Erik Lauridsen forlod ”Hans Juul” i 1958, tog han et lille minde med, i form af en barberhylde, som han vidste, havde hængt i mandskabslukaffet, lige siden skibets første år.

 

Ved mit besøg hos Erik Lauridsen, forærede han mig barberhylden, som efter lidt istandsættelse og rengøring nu hænger hjemme hos mig. Tak for det!

 

Men historien slutter ikke her, for børnebørn til Emanuel Andersen har fortalt mig, at deres farfar altid sad og arbejdede med træ, og har produceret mange fine ting. Der er altså ingen tvivl om, hvem der har skåret hylden. Som det kan ses, er den fint dekoreret med en søslange i midten, en ørn til højre, og en svane og en guldsmed til venstre, samt blomster.

 

 

Barberhylden fra mandskabslukaffet

 

De sidste år:

I 1961 blev skibet solgt til J.F.L. Christensen, Rosenørns Alle 39, 1970 København F og samme år videresolgt til reder K.G.B. Jørgensen, Wagnersvej 15, 2450 København SV. Her fik skibet et nyt navn ”Test”, et nyt kendingssignal OUUl, kontrol J.71.

 

I 1966 blev skibet solgt på auktion til Kaj Guldhammer Petersen, Kastrupvej 6, 2300 København SV.

 

I 1972 blev skibet bortsprængt på Københavns Sydhavn, efter det havde ligget på bunden af havnen i lang tid.

 

Efterskrift:

I 1997 besøgte jeg igen Bornholm, og til min store forundring mødte jeg personer, som kunne huske brødrene Jepsen fra ”Hans Juul”, og omtalte dem med stor respekt. Jeg fik det råd af dem, at hvis jeg kunne navigere i mit liv, som mine farbrødre kunne navigere på søen, så skulle jeg nok klare mig.

 

Jeg traf den beslutning, at der skulle skrives en beretning om ”Hans Juul,” og alt hvad det skib har betydet for mange mennesker, Bornholm, Gaabense, og ikke mindst mig selv, og det er hermed gjort!

 

Kilder:

Tak til alle de ovenfor nævnte kilder, samt Vagn Juul Andersen, Masnedø, Ann Juul Gaardsted, Hvidovre, Else Juul Kjærbo, Falsters Egnshistoriske Arkiv, Nyk. F., Hilda Andersen, Nr. Alslev.

En særlig stor tak til Hans O. Bøje, Stege, for hjælp med skibsregistre og til arkivmedarbejder Hans Ole Petersen, Møns Museum, for hjælp med afskrivning fra gamle aviser.

 

Foto er lånt af Erik Lauridsen, Johannes Juul Andersen, Thor Møller og Margit Hansen.

 

Trykt i Årsskrift 2005, Lokalhistorisk Forening, Nørre Alslev kommune.

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Margit Hansen