Velkommen til min hjemmeside

Gaabense

 

Fiskerpladsen i Gaabense

 

Fiskerpladsen vinter 1958 med det gamle magasin i baggrunden

 

Jeg er født i 1940 i Gaabense, i “Lokomotivet,” d.v.s. det landarbejderhus, som tilhørte Gaabense Færgegaard (nuværende Gaabense Strandvej nr. 47), huset hed lokomotivet, fordi det havde to skorstene.

Senere flyttede vi til et andet af Færgegaardens huse, nemlig det, der lå foran “Lokomotivet” (nuværende Gaabense Strandvej nr. 45). I 1946 flyttede vi til huset ved den røde postkasse, i dag Gaabense Strandvej nr. 41.

 

Mine forældre arbejdede som karl og pige på Gaabense Færgegaard, hvor jeg også har kommet meget i min barndom, men det er nu “Fiskerpladsen” jeg vil fortælle om her.

 

Fiskerpladsen (altid kaldet Pladsen), Gaabense Strandvej nr. 24 er oprindelig en opfyldningsplads, hvor der siden 1930’erne er kørt affald, jord og byggematerialer på, indtil den fik sin nuværende størrelse. Verner Hansen (min morbror) kan huske, at han i 1947 kørte jord på, fra byggeri af “Nybo” ved Falstria, men også senere er der kørt fyld på.

 

"Pladsen" ligger lige overfor Gaabense Strandvej nr.43, hvor fisker Lars Jensen boede, og er gået videre i arv til hans sønner og børnebørn. På nuværende tidspunkt (år 2001) er det Ea Jensen, enke efter Hans Jensen og Ole Jensen, søn af Alfred Jensen, der står som ejere.

 

Lars Jensen er flyttet til Gaabense i 1924, hvor han købte Gaabense Strandvej nr. 43. Lars og hans broder Carl var fungerende styrmænd på færgen “Gaabense,” der sejlede fra Gaabense til Masnedsund i årene 1919 til 1937. Lars var gift med Marie og de havde tre børn: Ellen, Hans og Alfred Jensen.

 

Marie var meget dygtig til at strikke, og gik altid med et strikketøj i hånden. Når hun skulle have vundet sit garn, kom hun altid ned på "Pladsen," og fik en af børnene til at hjælpe sig. Desværre fik Marie altid lungebetændelse når vinden var i nord og så var Lars bekymret.

 

Familien Jensen kom fra Strøby og Femø, og Lars og Carls egne forældre: Jens og Johanne Jensen, fulgte også med til Gaabense. Carl var udlært som skibstømrer i Holbæk, han var gift med Anna og de fik to børn: Børge og Rita. I begyndelsen boede Lars og Carl med deres familier og forældrene, alle sammen, på Gaabense Strandvej nr. 43.

Hans var gift med Ea og de fik to børn. Alfred var gift med Inger og de fik et barn. Ellen var ugift og døde som 39 årig.

 

På "Pladsen" var der et rødt træhus, som var bygget omkring 1937-38, af resterende materialer fra gamle skure efter opførelsen af Storstrømsbroen. I den ene ende var der hønsehus, i den anden ende var der grisesti, i midten var en dør og et rum til fiskegrejer.

 

Omkring 1950-52 var jeg, og mange andre børn, med til at rede kroge op for fiskerne. Så stod vi i det røde træhus, med hver vores bakke, og høns og grise til selskab. Det har sikkert været en herlig duft, men vi havde det pragtfuldt, for vi fik 50 øre for at redde 100 kroge op. Der var så mange børn der ville hjælpe, at Lars måtte have forudbestillinger.

 

Der blev overdækket et areal med taget fra Hans Jensens veranda, således, at flere kunne stå i tørvejr og rede kroge op. Det røde træhus blev senere revet ned, og erstattet af et skur til at stille en traktor i.

 

Traktorskuret er også revet ned. På et tidspunkt i tresserne blev der bygget et mindre murstenshus til at have grejer i, det lå op mod vejen, i forlængelse af hønsegården og findes stadig på "Pladsen." I 1965 blev der opført et større garnhus omkring det område hvor barkkedlen stod.

 

 

Det nye garnhus 2001 med Gaabense Strandvej 43 i baggrunden

 

Lars, Hans og Alfred drev fiskeri sammen. Først havde sønnerne hver deres fiskekutter, Hans havde “Ternen,” og Alfred havde “Inger” af Gaabense. Senere købte Hans og Alfred “Nordlyset” af Gaabense, og fiskede sammen, indtil Hans pådrog sig en rygskade.

I 1962 blev “Nordlyset” solgt, og Hans og Alfred fiskede nu med bundgarn. 1972 måtte Hans stoppe, grundet sin rygskade, og Alfred købte hans halvpart. Alfred fortsatte alene med bundgarnsfiskeriet indtil 1978, hvor han selv blev ramt af sygdom, og måtte afhænde redskaberne.

En traktor blev anskaffet som hjælpemiddel på "Pladsen" og en mindre kutter. Lars fiskede altid med kroge og garn fra "Pladsen."

 

 

Traktor og kutter til bundgarnsfiskeri

Hans Jensen

 

Et mindre område på Saltengen blev brugt til at hænge garnene til tørre, det nuværende fællesareal for beboerforeningen.

 

 

Saltengen med nygarvede bundgarn

 

En vigtig begivenhed på "Pladsen" var, når der skulle barkes garn. Der blev fyret op og det store kar blev fyldt med vand. En pose med noget bark blev hængt ned i vandet og en herlig duft bredte sig i hele Gaabense.

Der blev fyret meget, og alle naboer kom slæbende med alt muligt: Gammelt sengetøj, møbler og deslige, der skulle brændes af samtidigt.

Når garnene var blevet kogt, blev de hængt op imellem piletræerne til de var tørre.

 

Barkkedel 1956

 

"Pladsen" var den bedste legeplads jeg har kendt, aldrig kedelig, og med en strøm af mennesker, der kom “forbi.” Det var simpelthen “stedet” der gav atmosfære til hele Gaabense, her kunne man altid gå hen og møde andre, få sig en snak eller hjælpe til.

 

I en periode var "Pladsen" losseplads, der kom lastbiler med skrald som fyld. Det var en særlig interessant dag for os børn, vi stod og ventede, for at komme først til at rode i bunkerne. Var der nu noget knaldet porcelæn fra Orehoved Hotel eller lignende? Vi drog hjem med vores fund, som så kunne bruges en anden dag, når vi skulle lege hotel, købmandsforretning eller lege med smatmad.

Når det var lavvandet kunne man så yderligere vandre ud på stranden og gøre nye fund, eller samle forskellige smådyr og fisk op, og så var der gang i fiskeforretningen. Et par fiskekasser blev stillet op, dyrene blev parteret, og så gik handelen igang.

 

Fiskekasserne var et helt kapitel for sig, dem var Lars meget næn over. Når vognmanden havde læsset en hel stabel nye kasser af ved vejen, i pæn orden, så varede det ikke længe, førend byens børn var i gang med at bygge huse, og alle kasser var spredt. Så kom Lars og skældte (lidt) ud og kasserne blev pænt sat på plads igen, men ikke længe, så var det galt igen.

 

Meget tidligt om morgenen kom vognmand Arnold Winther fra Nr. Alslev og hentede fisk, og i løbet af dagen kom folk og købte friske fisk på "Pladsen." Thorkild Brasen fra “Falstria” var der tit og købte ål, og vi fik ofte at vide, hvem der skulle spise dem.

Dengang boede der en del ældre damer, som ikke selv var i stand til at hente fisk, hverken til dem selv eller katten. De bestilte hos Lars, og en af os børn blev sendt afsted med fisken i avispapir. Vi fik pengene for fiskene til Lars, og næsten altid en 25 øre til os selv, så nogle dage var det en hel god indtjening.

 

Restaurant Falstria ved Storstrømsbroen

 

Vi måtte gerne låne fiskernes joller at sejle i, hvis vi spurgte først, men der var en ting vi skulle passe meget på, og det var åregaflerne. De måtte absolut ikke falde i vandet og forsvinde, så måtte vi til købmanden og købe nye, og så var jo hele vores indtjening væk. Desværre var de åregafler meget nemme til at falde i vandet, og derfor har vi vist alle prøvet at stå på hovedet i mudder, rådne fisk og tang, for at finde de stakkels åregafler.

 

På "Pladsen" var der pæle til at hænge net på, og plads til bådene der kom op om vinteren. Ved et piletræ oppe ved vejen stod der en masse pæle lodret, således, at det dannede en meget ideel indianerhytte indeni. Der var mange piletræer i Gaabense dengang og det var en af de helt sikre opholdssteder.

 

På et tidspunkt var der efterlyst en “Kældernæs morder,” og nu måtte vi børn ikke være ude om aftenen, når det var mørkt, for måske var han i Gaabense Skoven! For en sikkerheds skyld indrettede vi så huler i piletræerne. Der var nemlig altid nogle store søm i træerne, som fiskerne brugte til at hænge de nybarkede garn op i, og selv om træerne var helt hule og meget rådne, så lykkedes det at komme op i dem.

 

 

Piletræerne 1957 hvor garnene blev hængt til tørre

 

Nu kom så en tid (ca.1950), hvor vi kunne begynde at hjælpe fiskerne med at sætte kroge om eftermiddagen. Vi kunne ro for Lars, hvis Hans og Alfred var ude med ”Nordlyset.”

En sommer var vi tre børn der havde dannet et lille team, hvor vi havde vores egne kroge (200), og selv satte dem. Om morgenen måtte vi op kl. 3.15 for at tage kroge op.

Vi var gode til at samarbejde, og når vi kom tilbage til "Pladsen" med vores fangst, så kom byens mænd og koner for at se, hvad vi havde fanget.

Selv min far, som man ikke kunne kalde fiskeinteresseret kom, inden han skulle på arbejde hos Sigvardt.

 

En morgen slog vi alle rekorder, vi havde en stor ål på krogen, og havde nær væltet hele jollen, men hjem kom vi med den. Tilskuerne på "Pladsen" morede sig over os, men da vi kom hjem med ålen, og den vejede 2½ pund, så kunne de godt forstå, den var vanskelig at holde styr på.

Ikke alene var vi stolte, men det var Lars også, han påtog sig at have den i sit hyttefad. Lars solgte fiskene for os, og da sommeren var forbi havde vi hver tjent 36 kr. Det var mange penge i 1952.

 

"Pladsen" var ikke kun et samlingssted for dem der boede i Gaabense. Mange kom fra Orehoved, Bondens Nakke, Nyskolen, Nr. Alslev, og folk der havde været ude at sejle, eller rejse på anden måde, kom altid tilbage til "Pladsen" for at få en snak.

 

Dengang var det ikke nødvendigt for os andre at høre vejrmeldin-

gen i radioen, det kunne man altid spørge fiskerne om, og det var et meget yndet samtaleemne.

Hvis en mor skulle et ærinde, så kunne hun spørge Lars, om barnet måtte være på "Pladsen" imedens, og så holdt han øje med det. Hvis Lars havde nogle fisk til overs en dag, så kom han tit i mit barndomshjem og spurgte om vi ville havde dem.

 

Lars reparerer sine garn i 1955 med en interesseret tilskuer

 

I det hele taget kan "Pladsen" i Gaabense slet ikke beskrives uden “Lars." Han var et helt igennem pragtfuldt menneske, som jeg tror har været med til at præge mange af os børn i de år.

For mit eget vedkommende er jeg glad for, at der ikke var SFO og børnehaver da jeg var barn.

Det er uvurderligt, hvad jeg har lært, ved at tilbringe min barndom på "Pladsen," sammen med alle de forskellige mennesker, der kom der.

 

Lars P. Jensen døde i 1969, 83 år. Alfred Jensen døde i 1992, 73 år. Hans P. Jensen døde i 1993, 76 år.

 

Ea Jensen, Ole Jensen og Verner Hansen har hjulpet med oplysninger.

Foto er lånt af Anni Nielsen, Ole Jensen og Margit Hansen

 

Skrevet af Margit Hansen

Trykt i Årsskrift 2002, Lokalhistorisk Forening, Nørre Alslev kommune.