Velkommen til min hjemmeside

Gaabense

 

 

Det gamle Gaabense

 

Gaabense har været der så længe Danmark har bestået med sin plads på Falsters nordspids. Det har været et naturligt sted at sejle til og fra Sjælland og bugten (gabet) har været et godt gemmested for tidligere tiders togter.

 

I bunden af gabet er en vig, som har været en god havn for vikingerne, hvilket skattefund fra vikingetiden og overpløjede gravhøje vidner om. Vigen blev inddæmmet i 1896, kaldet ”Saltengen.”

 

Kort produceret i perioden 1842-1899,

med tilladelse fra Kort og Matrikelstyrelsen

Her ses tydeligt ”gabet” (det grønne) med inddæmningen

 

I den tidlige middelalder var Falster domineret af Venderne og øens hovedstad var Stubbekøbing. Overfarten var dengang fra Farnæs over Farø til Sydsjælland, samme sted som senere blev til Farø-broerne.

 

Første gang overfarten mellem Gaabense og Vordingborg nævnes i skriftlige kilder er i midten af 1200 tallet, hvor færgen i Vordingborg takseres til 18 mark sølv. Den gamle udskibningsbro i Gaabense skal efter sagnet være bygget af Dronning Margrethe, ca. 1400, og enkelte egepæle kan endnu ses øst for Gaabense færgens færgeleje. (I 2010 under bådelaugets kaffestue)

 

Navnet Gaabense nævnes første gang i 1489 som Gobe Ness, (Gobe=gab) som betyder ”Næsset med stor vanddybde.” Senere nævnes stedet som Goffuenes, Gobenes, Gogens, Geffenes, Gense.

 

I 1500 årene begyndte der rigtig at ske noget i Gaabense. Færgefarten over Farnæs blev flyttet til Gaabense, hvor der nu blev mere kontrollerede forhold for overfarten.

 

Lensmanden i Nykøbing F. lod Færgegården bygge med et jordtilliggende på 120 tdr. land+en lille skov, samt en færgebro. Der blev indkøbt færgebåde og ansat færgemand med kroprivillegier og hjælp af fire færgekarle. I 1523 fik Jens Sjællandsfar udstedt livsbrev på færgefarten mod at svare afgifter til Nykøbing Slot. Året 1559 blev anlagt et posthus ved færgebroen.

 

Var Færgehuset Gaabense Strandvej 63 det posthus der blev opført 1559 ved færgebroen?

Huset har fungeret som bolig for færgekarle og senere kro for tyende og kuske, nu privat sommerbolig

 

 

Der var nu mange fornemme gæster, der skulle sejles over Storstrømmen, ligesom der var en betydelig mængde pilgrimme til Kippinge kirke. Gaabense var nu både færgested og et betydeligt udskibningssted. Efter Jens Sjællandsfar’s død i 1568 overdrog dronning Sofie Gaabense Færgegaard til en købmand i Kiel ved navn Peter Beckmann uden afgift

 

I 1640 kom den første offentlige post til Falster og Lolland fra København, der var post én gang om ugen, frem og tilbage. Der blev indrettet postkontor i Færgegaarden.

 

Færgegaardens bygninger fra 1523 blev afbrændt af svenskerne i 1658, hvor Karl Gustavs tropper gik over isen til Sjælland fra dette sted. Den nye færgemand, Friderich Härtel, kom fra Culmbach og havde været livknægt hos Frederik d.3 og blevet belønnet med færgestedet i 1657. Härtel skulle nu genopføre Færgegaarden for egen regning og fik som en slags erstatning fra kongen bestallingen som kgl. skovrider i Nørre Herred.

 

I 1660 blev der opført en ny fløj med gæsteværelser. Samtidig bekræfter kongen, at Härtel’s hustru, Anna Maria von Wechlen, kan arve Færgegaarden efter sin mand. Härtel dør omkring 1670 og 1695 overdrages Færgegaarden til Kaptajn Pedersen Hoffmand. 1679 opsættes i Nr. Vedby Kirke et smukt epifatium over ægteparret Härtel. Parret er begravet i koret.

 

Fra denne tid (1660) er bevaret ca. 10 m facade fra hovedbygningen

som fremstår med det oprindelige overkalkede bindingsværk

 

Fire bønder fra Nr. Vedby havde eneret på den videre transport fra færgestedet og sørgede for at vognene stod klar ved færgetid.

 

I 1700 tallet er bygget 4 små lerklinede færgehuse med stråtag direkte ud til stranden. De blev taget af stormfloden i 1872, to af dem blev genopført, hvoraf kun det ene, Færgehuset Gaabense Strandvej 63, er tilbage. Færgehuset var kro for tyende og kuske.

 

 

Færgegaarden omkring år 1900

med det genopbyggede Færgehus

 

 

 

Kort med tilladelse fra Kort og Matrikelstyrelsen

Matrikelkort Gaabense Færgegaard 1808-1861

 

Mtr. Nr. 1e øverst venstre hjørne er marken som færgekarlene kunne anvende til deres dyr og det er det sted, hvor dæmningen til Storstrømsbroen er efter 1937.

Nærmest Færgegaarden er de fire færgekarlehuse og derefter matriklen hvor købmandsgården blev opført ca. 1860, magasinet er opført på kortet.

 

I store nordiske krig mellem 1709-1724 tyder det på, at der har været en forbindelse mellem færgeriet og flåden, måske en slags kystforsvar med tilsyn af søofficerer, idet der er nævnt flere captajn-løjtnanter i Nr. Vedby kirkebog i denne periode.

 

Efter Friderich Härtel’s kommer der forskellige færgemænd, som ikke skal gennemgåes her, idet de hører under Gaabense Færgegaards historie. Fra ca. 1523 var Færgegaarden undergivet lensmanden på Nykøbing Slot, men i 1794 køber staten Færgegaarden og indtil 1857 bliver det forpagtere der er færgemænd.

 

1805 opsættes en mindesten på en høj i den gamle lystskov (Gaabense færgeskov) for G.A.Faye, skønånd og inspektør over de kongelige godser på Falster 1791-1805. Faye var særlig glad for denne udsigt, og ved hans afrejse til Thisted, rejste hans ven, Ramus, denne sten som et velfortjent minde om Faye, der selv havde skabt dette sted.

 

Postkort med skovsøen i Gaabense færgeskov ca. år 1900

 

 

1807 var der besøg af engelske krigsskibe i Gaabense, men ved færgestedet var opført et batteri med en 100 punds morter og ved hjælp af kaptajn Hommel og lokale herregårdsskytter og sjællandske jægersoldater lykkedes det efter forbitrede kampe at jage de fire engelske orlogsbrigger og en landgangsstyrke på flugt.

 

Hans Michael Arnkiel overtog forpagtningen i 1813, han kom fra Norge med sin hustru og 10.000 Rdl. Den nye forpagter fik megen modgang. Femte august 1813 brændte Færgegaarden og hele besætningen, med undtagelse af stuehuset, og der blev bygget nye udlænger, færgerne blev forbedret, der blev foretaget grøftegravning og plantet 800 træer.

 

I 1819 begynder Danmarks første dampskib ”Caledonia” at anløbe Gaabense på sine ture mellem København og Kiel. I 1844 annoncerede Gaabense Dampskibsekspedition med, at der var forbindelse til København, Kiel og Flensborg med ruterne.

 

 

Caledonia 1819

 

Sejlplan 1844 med afgang fra Gaabense for "Caroline Amalie"

der sejler mellem Flensborg og København

 

Trods de økonomiske vanskeligheder lykkedes det Arnkiel at beholde forpagtningen. I mange tilfælde var han en hoven og brutal herre og jævne bønderfolk tiltalte han aldrig hverken med ”De eller Du,” men altid med ”Han eller Hun.”

 

1840 blev Færgegaarden restaureret og postkontoret flyttet til den nybyggede længe mod syd ogfærgemanden gjort til ”Postexpediteur.” I 1846 byggede han rejsestalden.

 

Rejsestalden

 

Arnkiel døde 1858, hvor han kort forinden, 1857, var blevet ejer af Færgegaarden. Hans søn, Hans Anton Klinge Arnkiel, overtog gården efter sin far i 1858. Han var en modsætning til sin far, en venlig og jovial mand, der gerne ville blande sig med folkene. I 1878 solgte Arnkiel gården til Kammerraad Aagaard, men forbeholdt sig ret til for livstid at blive boende i en af gårdens fløje sammen med en ugift søster, Thora, og en faster ved navn Ultima Beate.

 

Hans Anton Klinge Arnkiel døde i 1890 og han havde bestemt at alle brevskaber vedrørende Færgegaardens drift og andre forhold skulle tilintetgøres, og det skete som han havde bestemt, en bunke historiske dokumenter blev brændt af på den lille holm ”Skidtø” ikke langt fra Gaabense. Øen var et yndet udflugtssted for ”Gaabenserne” og Arnkiel havde plantet en hyld og anbragt bord og stole, så han kunne sidde derude og drikke kaffe. Denne historie er berettet af fru Nicoline Hansen, datter af færgekarl Lars Jørgensen. Sammen med en anden ung pige, som også havde tjent hos Arnkiel, sejlede de ud til øen med papirerne og brændte det hele af.

 

På den måde forsvandt historien om Gaabense Færgegaard og alle de spændende beretninger om skovfester, myter og historier om konger, dronninger, krige, digtere og præster, kniplingshandlere og alle de andre hændelser.

 

Gaabense Strandvej 1911

Havelågen er ind til Færgegaardens have.

Derefter nr. 59a (Hans Chr. Sidenius Hansen)

og så kommer de to sammenbyggede færgekarlehuse

nr. 57, 55, 53, 51

og til sidst det gamle kornmagasin.

Bemærk piletræerne i venstre side

 

Ca. 1860 blev der bygget en købmandsgård (Gaabense Strandvej 45) med tilhørende hestestald og kornmagasin.

 

Den gamle købmandsgaard

med hestestalden (lokomotivet) bagerst.

Foto 2011

 

 

 

 

Det gamle kornmagasin bygget ca. 1860

 

 

1863 blev der yderligere bygget en købmandsgård (Gaabense Strandvej 15-17) med butikslokaler og kornmagasin

 

Der blev nu en livlig handel med bøndervogne på rad og række for at få afleveret deres korn og få brændevin, klipfisk, sukker og kaffe med tilbage.

 

Købmandsgaarden Gaabense Strandvej 15-17

med kornmagasin ca. 1923

 

Provst Otto Grundtvig skriver i 1822, at den sædvanlige måde at afsætte korn på Falster er, at sælge enten til skippere fra Ærø og Fyn eller til købmændene der ejede kornmagasinerne. Der kom også større skibe der gik direkte til England med kornet. Disse skibe kunne ikke gå ind i selve havnen, men mindre fartøjer fragtede kornet ud til dem.

 

Der har været op til 17 hjemmehørende skibe i Gaabense, mest til indenrigs sejlads, men også til Sydamerika og Grønland. Efter færgefartens ophør i 1872 blev Gaabense Strandvej 45 med kornmagasin solgt til Færgegaarden, medens købmandsgården Gaabense Strandvej 15-17 først ophørte 1937 og har derefter været solgt til beboelser og kornopbevaring. Posthuset blev lukket og kroholdet ophørte i 1872.

 

Gaabense Færgegaard med de gamle lindetræer 1937

Til venstre ses den sydlige længe, hvor der var posthus indtil 1872

 

Der fulgte nu nye gårdforpagtere og en mejeriforpagter indtil Færgegaarden i 1884 blev solgt til mejerist Ole Rasmussen, født 1842 i Almind, død 1914. Ole Rasmussen satte sine sønner i gang ved at lade dem bestyre ejendomme. Rasmus Rasmussen, født 1876 på Gjeddesdal, død 1948, fik Gaabense Færgegaard, den yngre Jens fik Møllegaarden i Merløse.

 

Efter Rasmus Rasmussens’ søn, Ole Rasmussen, (født 1920 i Gaabense), døde i 2000, er Færgegaarden udgået af slægten. Ole Rasmussen var sognerådsformand i Nr. Vedby kommune fra 1966 til 1970 og borgmester i Nr. Alslev kommune fra 1982 til 1990.

Slægtsgravsted Gyldenbjerg kirkegård.

 

Ole og Ellen Rasmussen med splitflaget

fra dengang Færgegaarden også var posthus

 

Ole Rasmussen fik tinglyst en deklaration, hvor det er angivet at Færgehuset i det ydre skal bevares med det hidtidige udseende. Færgehuset ejes af Ole Rasmussen’s fætter og benyttes som sommerhus.

 

Den trelængede hovedbygning er fredet i 1950. Landbrugsjord og skov er afhændet. Hovedbygningen er solgt til beboelse. Avlsbygningerne er nedrevet og der er opført boliger. Havnen er nu en moderne marina ejet af Gaabense Bådelaug.

Gaabense havn 2005 ejet af Gaabense Bådelaug

 

Indtil 1889 hørte Gaabense under Nr. Vedby kirke, hvor der findes et epifatium af færgemand Friederich Härtel og hustru 1658-1670.

 

Jernbanen var ført igennem til det nordvestligste Falster i 1872. Den nyanlagte station i Orehoved var medvirkende til en kraftig forøgelse af befolkninr.

 

Derfor var det yderst tiltrængt, da Gyldenbjerg kirke langt om længe opførtes i 1889 tegnet af arkitekt H.C. Glahn og bygget som filialkirke til Nr. Vedby. Provst Wahl havde i fire år rejst landet rundt for at tilvejebringe det nødvendige kapitalgrundlag kr. 14.000. Der er 150 siddepladser, hvad der på dette tidspunkt var lige i underkanten. Det første gravsted findes stadig på kirkegården.

 

Gyldenbjerg kirke

 

I 1919 opstår en ny æra for Gaabense, idet jernbanefærgerne bliver overbelastet med biler i Orehoved. Der starter et nyt færgeselskab op ”Dampskibsselskabet Rødby Havn A/S.” Færgelejerne i Gaabense og Masnedsund bliver ombygget og den første færge hedder ”Gaabense.”

Danmarks første automobilfærge "Gaabense" 1919-1937

Det nye færgeleje ligger til venstre for det gamle færgeleje

 

 

Matrikelkort 1919 med tilladelse fra Kort og Matrikelstyrelsen

Til højre ses det gamle færgeleje og til venstre det nye færgeleje

 

De to færger der sejlede med biler og gods fra 1919 til 1937

Gaabense fra 1919 til venstre og Masnedsund fra 1926 til højre

Bemærk broen til Gaabense færgen

 

Færgen "Gaabense" med personale

Fra venstre maskinmester Peter Olsen

Kaptajn Thorvald Andersen

Bagved Peter Andersen

I midten to ukendte sømænd

Fra højre Lars Jensen og styrmand P.V. Andersen

 

I løbet af syv år vokser trafikken fra 4.200 biler om året til 20.400 biler der benyttede overfarten.

 

Overfarten tog 45 min. Og der blev sejlet fra kl. 6 morgen til kl. 1 om natten, med afgang hver time. Der var restauration ombord ledet af Hans Christian Sidenius Hansen, der også havde afholdsrestauration på Gaabense Strandvej 59. Der var nu ansat 4 kaptajner, 4 styrmænd, 4 maskinmestre.

Fra 1900 til 1940 blev der bygget flere huse i Gaabense husrække

”Kaptajnhusene” Gaabense husrække omkring 1910

Fra venstre nr. 35, 37, 39 og 41

Kornmagasinet anes i baggrunden

.

 

I 1920-erne blev Fiskerpladsen anlagt (Gaabense Strandvej 24). Der henvises til selvstændig artikel.

Kort med tilladelse fra Kort og Matrikelstyrelsen

Gaabense i perioden 1842-1899

Se skolesti og ”Gabet” der ender lige øst for Orehoved station

 

Oles Løkke”, vejkryds med skiltning til Gåbense færgeleje. Nuværende Stationsvej når man kommer fra Nr. Alslev.

 

Iflg. Hans Prior Larsen, Årsskrift 1982 er dette en skolesti, der fulgte et vandløb ned over Færgegårdens marker. Den begyndte ved ”Oles Løkke," som var en samling høje træer, der stod omtrent hvor Stationsvej i dag støder til hovedvejen og fortsatte langs den gamle banelinie indtil overkørslen ved Nyskolen. Stien var etableret for børnene fra Skovsodde og Bondens Nakke der gik i Nyskolen de første år.

Oles Løkke”, vejkryds med skiltning til Gåbense færgeleje

Nuværende Stationsvej når man kommer fra Nr. Alslev

 

Storstrømsbroen blev indviet 26. september 1937 og hermed var færgetrafikkens dage forbi i Gaabense, men den gamle færgebro blev stadig benyttet af fragtskibe med gødning og cement og om sommeren var der et rigt badeliv med opstillede badehuse.

 

Indvielse af Storstrømsbroen 26. september 1937

 

Nu var vejen til Gaabense ikke længere en hovedlandevej men en kommunal bivej. De gamle piletræer og elmetræer blev bevaret.

 

Gaabense Strandvej med de gamle træer i 1937

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Margit Hansen