Velkommen til min hjemmeside

Hundstrup mose

 

For 1000 år eller mere siden, har der gået en fjord fra Gaunø gennem Rettestrup Møllesø, forbi Mogenstrup, gennem daværende Bøgesæ Sø, til Hundstrup, hvor der også har været et par søer. Fladsåen har forbundet alle disse små søer og har for ca. 1000 år siden været sejlbar.

 

Ved Hundstrup har der været en anløbsbro, hvoraf stolperne som har båret broen, har raget op over engen indtil vore dage. Omkring 1920 fik ejeren lyst til at vide, hvor lange de pæle var, der var rammet ned til at bære anløbsbroen.

 

Han fik en mand med en kran til at trække en af de stolper der havde stået længst ude i søen op. Det var en svær egestamme, 14 alen lang, som var hugget firkantet med buløkse og spids i topenden, man kunne se, at der havde været bladet en planke på den lidt over vandstanden, til at lægge gulv på til anløbsbroen.

 

Man mener at moserne i Hundstrup og ved "Vadebrogaard" samt ved Åside og herfra tværs over til Gl. Lov, har været en samlet mose, der er gået ud sammen til Dybsø fjord og til den anden side, helt ud til Præstø fjord.

 

Ved "Lavvaadsgaard" mellem Lov og V. Egesborg har der været et vadested. I tiden løb er der druknet mange dyr i mosen. De skeletdele og knogler man finder er hårde, fordi der er gået mosesyre i dem. Men efterhånden svandt mosen ind, man har ved bredden af mosen fundet bevis på der har levet folk, idet man på gdr. Knud Andersens mark har fundet en boplads.

 

Mosen svandt ind ved at menneskene fyldte den på de steder de ville have jord at dyrke og at træer og buske faldt om, man finder mange stykker egetræer. Mange dyr rendte ud, enten fordi de blev jaget af større dyr eller mennesker, eller fordi de havde gået i skoven der gik ud i mosen og så var de prisgivet, fordi de blev suget ned i dyndet. Man har fundet skeletdele af dyr, der har ligget i mosejorden ca. 4-6000 år før Kr. fødsel. Mosen er dels gravet op og dels fyldt op.

Ovenstående har jeg afskrevet fra murermester Jens Jensens dagbog, og så blev jeg simpelthen så nysgerrig for at finde ud af, om det virkelig kunne være rigtigt, at der engang havde været en havn i Hundstrup? Det blev undersøgt, så grundigt som det nu kan lade sig gøre 1000 år efter og det kom der nedenstående historie ud af.

 

 

 

Hundstrupgaard

Lars Peder Hansen overtog gården efter sin far, Hans Hansen. Lars blev gift med Christine Wagner fra Flensburg. De fik sammen 3 børn: Carl Henning Sigurd Hansen, Hans Erik Frederik Hansen og Stig Aage Evald Hansen. Det var meget vigtigt for Lars Peter Hansen at hans børn fik 3 navne.

Lars Peter Hansen, 1901-1958, gårdejer, Hundstrupgaard

 

Igennem 17 år, fra 1940 til 1957, plantede Lars Peter Hansen 60.000 træer i Hundstrup Mose og forvandlede 10 tdr. land uproduktiv eng og mose til en naturpark og et tilholdssted for dyr.

 

Mosen ligger i en dal og i bunden løber Rettestrup Å (nu kaldet Snesere Å.) Nogle har i tidens løb troet de kunne vade over sandbunden, men de gik i til halsen og kunne ikke klare sig op ved egen hjælp. En stage på 7-8 meter kan ikke nå bunden.

 

Den lumske bløde bund er mindelser fra en tid, da hele dalen var en gren af fjorden, der fra Præstø Fjord over Even strakte sig langt ind i landet. Skibe har ad den vej kunnet nå helt ind til de søer, som nu kun huskes i stednavnene på egnen, og jæger og fiskerfolket har haft deres bopladser deromkring.

Luftfoto ca. 1950 af Hundstrupgaard

 

Lars Peter Hansen fik i begyndelsen af krigen en henvendelse fra Hr. Thorndahl fra København, som var interesseret i at grave tørv i mosen. Firmaet gik imidlertid konkurs og andre tørveentreprenører overtog arbejdet. Senere blev der forpagtet lodder ud til de omkringboende, som selv kom og skar deres tørv.

 

Lars Peter Hansen fortæller, at gårdens gamle husmand hvert år under høslætten beklagede sig over den træstub, der skjulte sig i græsset, og mod hvilken leen ikke formåede at bide. Som ung mand fik Lars Peter Hansen lyst til at kigge nærmere på stubben og gav sig til at grave den ud. Han fandt ikke en stub, men en tilhugget egetræsbjælke af anselig diameter. Den stod ikke mere fast, end at den lod sig rokke og i mange år morede man sig med, når mange mandfolk var samlet på gården, at prøve at trække egebjælken op. Der blev slidt og slæbt, så sveden sprang, men bjælken gav sig ikke.

Carl Henning Hansen (søn af Lars Peter Hansen) viser hvor hjørnestolperne til pælehytten blev gravet op af Nationalmuseet.

I hans barndom var det et engareal, hvor børnene legede og han husker at pælene ragede ca. 70 cm op over jorden.

Efter tørvegravningen er det en sø.

Arbejdere i Hundstrup Tørvemose ca. 1946

Først da man fik en traktor spændt for, kom bjælken op og afslørede sig som en 17 alen lang tilpasset egebjælke. Der blev fundet 3 andre bjælker, placeret sådan, at Nationalmuseets folk kunne fastslå, at der havde været tale om hjørnestolperne til et pælehus fra Vikingetiden. Mellem dem fandtes tydelige spor af flere pæle, men af andre og længst forrådne træsorter.

 

Fra hytten lader sig endnu påvise 2 rækker pæle, som fører ind til den faste jord på bakkehældet. Der kan næppe være tvivl om, at de har båret den bro, som har været den eneste adgang til pælehytten, hvis man da ikke kom sejlende dertil.

 

I Mosen umiddelbart bag gården var der under krigen (ca. 1942) en interessant udgravning, her kom P.V. Glob fra Nationalmuseet og lektor Ferdinand fra Herlufsholm Kostskole og var meget interesseret i de fundne sager. Der blev fundet bjørne og uroksekranier og 2 ulvekranier, hvoraf det ene angives at være Nordeuropas største. Der blev fundet mange stenalderredskaber og i alt 31 menneskekranier samt gamle fiskeruser flettet af vidjegrene. Fundene lå ikke samlet.

Ovenstående fotos fra Herlufsholms ZOO samling viser knogler og tænder fra urokse, vildsvin og brun bjørn.

Charles Esbensen, Hammer, har kommet hos Lars P. Hansen fra 1940 til 1958. Han har hjulpet med at reparere tørvemaskiner og traktorer samt lavet våben, som blev brugt når han gik i mosen med ejeren. Charles Esbensen fortæller, at der under tørvegravning, både i Hundstrup og Åside blev fundet mange menneskeskeletter og hesteskeletter, hvilket kunne tyde på at der var soldater fra Svenskekrigen der var sunket igennem isen.

 

 

Nationalmuseet ville, selv om udgravningerne i den bløde og vandfyldte bund var meget vanskelige, gerne have fortsat sine undersøgelser, men tørveproduktionen gik i gang og der blev først foretaget undersøgelser igen af Næstved Museum i forbindelse med ilægning af rør til naturgas i 1997.

 

Den første beplantning startede i 1940, hvor der blev plantet graner i en gammel frugthave på skråningen ned mod engen. Senere fulgte flere beplantninger og efterhånden som tørveproduktionen efterlod flere småsøer, kom ideen til gennem beplantning at forvandle eng og mose til et stykke levende natur.

 

Erfaringerne viste at der skulle være bælter af almindelig gran, sitka og ædelgran, vekslende med fyr og lærk, birk, el, lind og ask. Indimellem kom så selvsåede vild abild og kirsebærtræer så i alt blev det til 70 sorter træer og buske.

 

Lars Peter Hansen har sammen med frivillige jægere og sin gamle husmand selv plantet alle 60.000 træer, de blev købt igennem Hedeselskabet og en enkelt gang en tildeling fra Jagtfondens planteuddeling. Fra 1955 har gården været selvforsynen med brænde, foruden at man på eget savværk har kunnet forarbejde en stor del af det gavntømmer, som brugtes året rundt.

Hundstrup Mose med Snesere Å maj 2002

 

Under en beplantning af graner i 1942 blev Lars Peter Hansen og hans husmand Alfred Rasmussen enige om, at det skulle fejres ved at sætte en sten for granplantagen.

 

Der blev fundet en passende sten og Alfred Rasmussen startede med at hugge årstallet, men det fyldte ikke så meget, så de fandt på at markere, at det var året, hvor tyskerne sloges med russerne og englænderne.

 

Men nogle i sognet var ikke glade for den sten, så den blev rykket op og smidt i mosehullet tæt ved granplantagen. Stenen blev slæbt tilbage til sin plads, men kort tid efter lå den i mosehullet igen.

 

Da stenen 3gange var blevet smidt i mosehullet lagde de et spor i stenen og forankrede den i den nyplantede granplantage, men heller ikke det hjalp, så nu gad Lars Peter Hansen og Alfred Rasmussen ikke længere at slæbe stenen på plads.

 

Stenen er nu fundet igen og opsat ved vejen der går gennem Hundstrup Mose.

Der blev nu hugget et hagekors for Tyskland, en stjerne for Rusland og en paraply for den britiske premierminister Chamberlain. Hagekorset blev malet hvidt, stjernen rød og paraplyen sort.

 

Lars Peter Hansen fik aldrig nogen anerkendelse eller pris for at have tilplantet Hundstrup Mose, men han fik skabt en naturpark, et vildtudklækningssted, som har betydning langt ud over hans enemærker og som stadig, 60 år efter, er et paradis.

 

Selv brugte han sin bøsse med samme nænsomhed som sin økse, og han faldt aldrig for fristelsen til at leje jagtretten ud for en formue. I hans gæstfrie hjem var jægere og lystfiskere velkomne udenfor jagt og fiketiden, hvor man kunne følges ad i mosen og glæde sig over dens faste beboere og de mere eller mindre sjældne gæster, der kom på visit.

 

Lars Peter Hansen var en meget mild og venlig mand, der aldrig blev uvenner med nogen, han bar altid en blød hat. Desværre døde han allerede som 57 årig, men har efterladt sig et mindesmærke, vi må være ham taknemlig for.

 

Kilder til ovenstående artikel er Carl Henning Hansen, søn af Lars Peter Hansen, samt artikel i Socialdemokraten 4/5 1957.

 

Hjælpere til samme artikel er: Thomas Roland og Lars Hansen, Næstved Museum. Lærer Krarup Herlufsholm ZOO samling. Lars Geert Jørgensen, Kirsten Hansen, Jørgen Hansen, Poul Erik Nielsen, Elly Hemmingsen, Holger Pedersen, Keld Andersen, Poul Nielsen, Inga Nielsen, Charles Esbensen.

Oplysning:

Hundstrup Mose hører ikke længere under Hundstrupgaard, men er afhændet til anden side.

 

Mere om Hundstrup:

Skrives det Hundstrup eller Hunstrup?

 

Hunstrup: Forleddet er afledt af mandsnavn "Hun," ifølge gammeldansk læsebog. Efterleddet er afledt af "Torp som betyder "Udflytterbebyggelse." Altså: Huns udflytterbebyggelse.

Kilde: Stednavne i Præstø Amt, udgivet 1975.

 

I året 1682 stavedes Hundstrup med "d" (også skrevet Hoenstrup, hvor Hoen er en anden stavemåde for "Hun," iflg. Markbøgerne for 1682, hvor Hundstrup hørte under Vordingborg Len og var efter Matriklen af 1664 udlagt som Ryttergods.I året 1762 blev det solgt af Kronen til Gavnøs daværende ejer.

Kilde: Gavnø Kloster og Herregaard af P.E. Jensen, 1902.

 

Hundstrups Historie går mindst 4000 år tilbage i tiden, det fortæller stendysserne os, da vi har flere af dem her omkring.

 

Hvordan man har stavet navnet dengang ved vi ikke, der har nok ikke været noget navn og hvornår den har fået navn, ved vi heller ikke, men efternavnet "Strup" peger jo på tiden mellem 400 og 800 år efter Kristus. Vi ved at det stavedes anderledes før-"Hoenstrup."

 

Der er en mose øst for byen (som engang var et åbent vandløb.) Således starter en å ca. 1000 syd for byen "Fladsaa," som har givet kommunen navn. Lidt længere mod syd starter en anden å "Hastrup Å," senere "Tubæk A," så måske har der været til at sejle fra Præstø til Næstved i tidligere tid.

 

Min slægt kom til Hundstrup i 1801, måske har en af slægten boet her før, idet en mand ved navn "Niels Jensen, født Overeven 1668 var gårdmand i Hoenstrup," men jeg ved ikke på hvilken gård det var, der var engang kun to, men i året 1801 fik min tipoldefar gården i fæste fra Gavnø, som havde købt den i 1762 da Kronen solgte den.

 

Kilde: Gårdejer J. Johannes Hemmingsen, født 1922 på matr. nr. 2A, Hundstrup og levet der til sin død i 1995.

 

Alt der er beskrevet ovenstående er udgivet i medlemstryk 2002 for Fladså Arkiv.

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Margit Hansen