Velkommen til min hjemmeside

Dr. phil. Holger Munk

Den 17. juli 1962 blev dr. phil. Holger Munk,

Jægerspris Færgegaard, 70 år.

 

Holger Munk og hans prægtige frue er blevet hyldet i mange af landets blade, for alt hvad de har udført i de mange år. Der kan bl.a henvises til Næstved Tidendes interview fra samme dag.

Jægerspris Færgegaard 1950

 

Dagen efter var Aksel, Else, Dagny, Peder og jeg inviteret til at besøge dem, sammen med tre familier fra Mern, i deres prægtige hjem, Jægerspris Færgegaard, som Holger Munk og frue har forpagtet for ca. 40 år siden.

 

De mange store og høje stuer har de i tidens løb fyldt med prægtige gamle møbler, fint beslåede gamle kister, høje skabe, fint polerede stole, borden og sofabænke med fint gammelt betræk, flere gamle ure og mange mindre møbler, som vist alt kan kaldes antik, der var bl.a. et ur, vistnok 1788 med tinskive, som i øjeblikket er mange penge værd (jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at jeg i min barndom fik lov til at ødelægge et ur af samme slags, som urmageren ikke ville reparere mere. I stedet solgte han far et Bornholmerur for nogle få hundrede kroner, samme ur, som endnu findes i familien er vel mindst 1000 kr. værd i øjeblikket. En opkøber bød for kort siden 500 kr. for det, ubeset, men havde sikkert budt højere, hvis det havde været til salg.)

Pilehegn, malet 1922 af Holger Munk

 

På væggene i alle de store stuer hang i massevis af malerier, både gamle og nye. En del af dem var malet af fru Munk og en søn, og dr. Munk har da også malet nogle, bl.a. fra sit barndomshjem.

 

På møbler og hylder var stillet alle slags lysestager, mortere og mange andre ting af malm og messing, samt gammelt porcelæn. I skabene var der masser af porcelæn, kander, fade, tallerkener, kopper og meget andet og så de tusindvis af bøger der fandtes i skabe og reoler, bl.a. viste dr. Munk os et eksemplar af "Arild Hvidtfeldts Krønike", vistnok som den er trykt første gang (jeg sagde, jeg har vist nok truffet på navnet Arild Hvidtfeldts Krønike, men jeg har aldrig set den før.)

Dr. Holger Munk og frue, 1942

 

Vi blev nu budt ind til en dejlig middag, hvorunder dr. Munk fortalte lidt, hvordan gårdsdagen var gået og han sagde: "Så vil jeg foreslå at vi herefter sider Du til hinanden."

 

Jeg synes at dr. Munk blev endnu større i mine øjne, det viser, at han kan tåle den hyldest, som han har fået for alt det han har virket, og det viser også at fru Munk er en stor personlighed, som ikke lader sig påvirke af den hyldest, som hun sikkert har sin store andel i. Jeg forstår godt at dr. Munk tilegner fru Munk bogen "Jægerspris Færgegaard," som jeg glæder mig meget til at læse.

 

Da vi rejste os fra middagsbordet, lod dr. Munk os høre talerne fra dagen før, som var optaget på bånd, dem kunne jeg ikke høre ret meget af, men jeg lagde mærke til, at han flere gange gik ind i en anden stue, jeg antager, at det var når han synes, at rosen blev for højtravende.

 

Vi drak så kaffe i haven af små kinesiske kopper. Dem der kunne, gik en tur i marken. Jeg gik ind og så lidt mere på alle de mange ting der var i stuerne og navnene på alle de mange bøger, hvoraf flere på fremmede sprog, man kunne have stået der i dagevis, før man havde fået lidt af al den historie, som mange af disse kunne fortælle.

 

Fru Munk kom nu og bød ind på jordbær, vi snakkede endnu lidt. Jeg sagde til dr. Munk: "Jeg har været meget glad for at læse dine bøger, men jeg er næsten mere imponeret ved at se alt det, som du og fru Munk har fyldt dette dejlige gamle hus med, og jeg begriber ikke hvordan I har kunnet nå det." Dr. Munk sagde: "Det var pænt sagt."

 

Vi sagde så tak for den dejlige dag og kørte så hjemad. På vejen drejede vi ind hos Peders onkel og fætter, slagter Brun, Dianalund, hvor vi drak aftenkaffe og sludrede en times tid eller lidt mere. Vi var hjemme ved halvellevetiden, og vi var alle enige om, at det havde været en god dag.

 

Ovenstående beretning er skrevet i 1962 i murermester Jens Jensens erindringer og er ordret afskrevet af Margit Hansen.

Holger Munks biografi:

 

Historikeren Holger Munk var født på Munksgaard ved Vintersbølle

i 1892. Han fik en uddannelse som gymnastik- og tegnelærer, var overlærer på Frederikssund Realskole i årene 1915-1957 og samtidig forstander på Frederikssund Handelsskole i årene 1919-

1962. I 1924 forpagtede han Jægerspris Færgegaard (30 tdr. land,) hvor han boede og drev et alsidigt landbrug indtil sin død i 1974.

 

Holger Munk var meget interesseret i historie, specielt om landbrug og hans hjemstavn. Fra 1922 til 1974 har han skrevet 94 bøger og artikler. I 1955 skrev Holger Munk "Rytterbonden," en disputats om Vordingborg Rytterdistrikt i årene 1718-1768. Det gav ham titlen som dr. phil. Han var en af de meget få der har fået lov til at bære denne titel uden at have en universitetsuddannelse.

 

I 1972 blev Holger Munk udnævnt til æresmedlem i "Historisk Samfund for Præstø Amt," som fra 1947 har bragt hans artikler i årbøgerne. Her kan nævnes enkelte: "Vandmøllerne i Vordingborg Rytterdistrikt," "Hestegilderen," "Kvindestuen."

I 1957 købte Holger Munk en grund på en bakketop ved sit fødehjem "Munksgaard" og i 1961 fik han tilladelse til at han

og hans hustru Esther måtte bisættes på stedet. I 1987 blev grunden solgt til Danmarks Naturfond, og samtidig fik Holger Munks børn tilladelse til at blive gravsat der.

Artiklen er skrevet af Margit Hansen til medlemstryk 2002 Fladså Arkiv.

 

©Gengivelse af artiklens indhold er ikke tilladt med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra forfatteren Margit Hansen